2019 har været et fremragende »fridags-år«, hvor den gennemsnitlige lønmodtager har haft 13 »ekstra« fridage på grund af, at flere helligdage lå på hverdage.
2020 bliver næsten lige så godt, men desværre ikke helt. Der får vi nemlig kun 12 fridage. De fordeler sig således:
1. januar: Nytårsdag. Falder på en onsdag.
9.-13. april: Påske. Påsken ligger altid torsdag til mandag, så det er ikke her, vi vinder eller taber i 2020. Lørdag tæller ikke med som fridag, den er bare en helt almindelig lørdag.
1. maj: Arbejdernes kampdag. Falder ligesom 2019 på en hverdag, denne gang en fredag, hvilket for nogle - men ikke alle - betyder forlænget weekend.
8. maj: Store bededag. De varme hveder nydes på en fredag i år.
21. maj: Kristi himmelfartsdag. Ligesom påske er det en låst helligdag, som altid falder på en torsdag.
1. juni: Pinse. Pinsen falder som sædvanligt på søndag og mandag.
5. juni: Grundlovsdag. Ligesom 1. maj er der lagt op til forlænget weekend for dem, som har fri. Den falder nemlig på en fredag.
Og så er der langt til næste fridage, som ligger i juletiden. Det er der ikke noget nyt i. Men det er her, vi mister en fridag i 2020 i forhold til i år.
24.-26. december: Jul. Juleaften ligger på en torsdag, og dermed er der weekend, når vi når til helligdagen 2. juledag, hvor folk alligevel ville have haft fri. I år har vi som bekendt fri alle tre dage, fordi de ligger tirsdag til torsdag.
Hvis man nu er rigtig ærgerlig over, at vi mister en 'ekstra' fridag til næste år, så kan man bare glæde sig over, at kalenderen ikke ligner 2016. Der havde danske lønmodtagere sølle seks fridage.