Den hedder ribbegople, men i folkemunde går den under navnet »dræbergople«.
Og aldrig har der været så mange af dem i danske farvande. Det skriver DR.
Målinger i havet øst fra Bornholm viser, at der er ti gange så mange, som der har været de seneste 15 år. Og det er et problem.
Goplen er en invasiv art, og når temperaturen er tilpas høj, yngler den så meget, at den risikerer at tage føden fra blandt andet sild og brisling.
»Vi har virkelig store problemer i Nordsøen, Vadehavet, Kattegat og sydvestlige Østersø, hele vejen hen til Bornholm, i alle danske farvande,« siger Cornelia Jaspers, seniorforsker ved DTU Aqua, til DR og konstaterer, at opblomstringen sker, fordi vi har haft tre varme vintre i træk.
Historisk
Det er ikke første gang, at ribbegoplen er blevet spottet i de danske farvande.
I 2018 kunne Jyllands-Posten berette, at goplen var vendt tilbage »i hobevis«.
Her sagde lederen af Østersøtogtet, Marie Storr-Paulsen, at under »optimale livsbetingelser kan én dræbergople virkelig blive til mange på ekstremt kort tid«.
»Og det kan være problematisk, fordi den lever af fiskeæg og fiskelarver og af den føde, som fiskelarverne lever af,« konstaterede hun.
Da goplen kom til Sortehavet i 1980erne, åd den ifølge Den Blå Planet store dele af fiskebestandenes føde samt fiskenes æg og larver. Det betød, at fiskeriet af især ansjoser, brisling og hestemakrel kom under et stort pres, fordi fiskebestandene gik dramatisk ned.
Ribbegoplen er trods det dramatiske navn ikke farlig for mennesker og er kun 10-15 centimeter brede.
Hårde isvintre kan være med til at slå goplerne tilbage, men vi skal generelt indstille os på, at goplen er en fast del af den danske natur.
