En 19-årig mand er blevet anholdt i udlandet på baggrund af en europæisk arrestordre og er fredag blevet udleveret til Danmark.

Han vil lørdag klokken 10 blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for drabsforsøg på en 22-årig mand, der blev ramt af skud i Store Rådhusgade i Sønderborg den 30. oktober sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 19-årige er den tredje mand, der er anholdt i sagen. Foruden ham blev en 24-årig mand anholdt under et døgn efter drabsforsøget, mens en 28-årig mand den 23. februar blev anholdt ligeledes på baggrund af en europæisk arrestordre.

Den 24-årige og den 28-årige er begge fra Sønderborg og sidder varetægtsfængslet i sagen.

Anklagemyndigheden vil have lukkede døre ved grundlovsforhøret, og det lyder fra politiet, at man ikke vil udtale sig yderligere i sagen, da den stadig er igangværende.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.