DR har fået nok – dommer skal afgøre sag mod journalister
Tilliden til Dansk Journalistforbund er så lav, at Danmarks Radio indleder voldgiftssag for at få erstatning i sag om brune kuverter – tror ikke på forklaring om arbejdsnedlæggelser.

Tilliden til Dansk Journalistforbund er så lav, at Danmarks Radio indleder voldgiftssag for at få erstatning i sag om brune kuverter – tror ikke på forklaring om arbejdsnedlæggelser.

Danmarks Radio, den største arbejdsplads for journalister i Danmark, har mistet tilliden og tålmodigheden med fagforbundet af journalister – og anlægger nu en såkaldt voldgiftssag mod Dansk Journalistforbund i den månedlange sag om de såkaldte »brune kuverter.«
Forperson for journalisterne, Allan Boye Thulstrup siger, at forbundet gerne ville »have lukket den her uenighed med et forlig, men DRs krav om kompensation har været større, end vi mener er rimeligt.«