Hvis politiet bruger ansigtsgenkendelse i efterforskning af forbrydelser, bør dommerne føre kontrol med indgrebet.

Det mener formanden for dommerforeningen, Mikael Sjöberg. Der er tale om et "meget indgribende retsmiddel", siger han og sammenligner det med telefonaflytning.

I dag kan politiet anvende metoden uden at skulle sikre sig et ja fra retten, men Folketinget bør sørge for en regulering, lyder opfordringen.

Senest i forbindelse med et brutalt opgør mellem bander, som hverver unge svenskere til at komme til Danmark for at affyre pistoler eller kaste med håndgranater, har ansigtsgenkendelse været et emne.

Politiet vil gerne bruge metoden til at gennemgå billeder fra overvågningskameraer, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) er langt fra afvisende.

Det almindelige argument for at lade politiet bruge metoden uden videre kontrol er, at lovlydige borgere jo intet har at frygte.

- Men det er ret beset noget sludder, for optagelserne kan afsløre alt muligt, som folk ikke ønsker frem, og det er en overvågning af os alle sammen, siger dommernes formand til Politiken.

Tidligere i år sagde justitsministeren, at han ville lade det være op til politiet selv at gøre sig overvejelser om brugen af midlet.

Dette fik landsdommer Morten Uhrskov Christensen til at reagere med en advarsel i et debatindlæg i marts. Her henviste han blandt andet til udviklingen i Kina og bad ministeren om at gøre sig selvstændige overvejelser om, hvilket samfund han ønsker at være med til at skabe,

"I forbindelse med overvågning og brug af ansigtsgenkendelse tæller ubeslutsomhed i dag desværre også som en beslutning for fremtiden," skrev landsdommeren.

Under et pressemøde med Peter Hummelgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde 12. august om de unge svenskere, der tager til Danmark for at klare blodige opgaver for bander, var ansigtsgenkendelse også et emne.

Her sagde rigspolitichefen, at man ville begynde med at tage værktøjer fra nederste hylde, når det gælder brug af teknologi til ansigtsgenkendelse. Han forsikrede, at der ikke dermed indføres kinesiske tilstande.

Når politiet ønsker aflytning af telefoner eller andre indgreb, skal de som nævnt gå i retten for at få en tilladelse. Det tvinger politiet til at argumentere for nødvendigheden af indgrebet.

/ritzau/