Domkirke lukker velbesøgt natkirke delvis og fyrer åbenmundet kritiker

Københavns Domkirkes menighedsråd lukker den velbesøgte natkirke om fredagen. Dermed afskediges en af kirkens præster, Christian Monrad, der stod åbent frem med kras kritik af den tidligere ledelses håndtering af krænkelsessag. Nu kan forløbet føre til kampvalg til menighedsrådet.

»Det eneste, jeg har gjort, er at fortælle sandheden«: Præst Christian Monrad langede hårdt ud efter den tidligere ledelse i domkirken i forbindelse med en krænkelsessag. Nu er hans stilling nedlagt. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Han stod frem i offentligheden som whistleblower og åbenmundet kritiker af sin ledelse i en opsigtsvækkende krænkelsessag i Københavns Domkirke.

Nu mister præst Christian Monrad sit job som følge af besparelser i domkirken, Vor Frue Kirke, midt i København.