De er vendt og drejet uden afgørende svar. 

Såkaldte cold cases eller henlagte retssager, der blot ligger i efterforskernes arkiver og samler støv, men nu er flere af dem blevet hevet frem fra gemmerne.

Sagen om drabet på Hanne With for over tre årtier siden er nemlig ikke den eneste, som politiet lige nu undersøger med en ny dna-metode. 

Det oplyser Henrik Sønderby, der er ledende politiinspektør hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til DR.

»Vi har siden november 2022 kørt et pilotprojekt, hvor vi med fem politikredse kigger ned i otte forskellige drabssager,« siger han. 

En af sagerne er drabet på den dengang 23-årige Hanne With, der mistede livet nytårsnat 1990. Hvilke andre sager, der er tale om, vil politiinspektøren dog ikke løfte sløret for. 

Målet med pilotprojektet er også at få optimeret nogle af politiets processer, der ifølge Henrik Sønderby er »lidt tunge« i dag.

Søgen efter match

I tirsdags blev en 53-årig mand fængslet for drabet på Hanne With. 

Sagen havde været henlagt i årtier, men en ny dna-undersøgelse ledte politiet på sporet af den nu sigtede, der arbejder som slagter.

Her var det en af mandens sønner, hvis dna var i politiets register, der ledte efterforskerne på sporet af den nu 53-årige mand. 

Kort fortalt går metoden ud på at sammenligne et dna-spor fra for eksempel et gerningssted og se, om det matcher med en fra politiets centrale dna-register.

Folk i registret er der enten, fordi de er dømt, eller inden for de seneste ti år har været sigtet for en forbrydelse, der kan give en straf på mindst halvandet års fængsel.

Ligger nogle af den ukendte gerningsmands slægtninge i registret, har politiet et match.

Den 53-årige nægter sig skyldig i drabet.