En tæt tåge har sænket sig over det meste af landet.
DMI opfordrer derfor de tidlige trafikanter til at passe på i morgentrafikken.
»I løbet af natten er der igen blevet dannet tåge flere steder i landet, og i Nordøstsjælland samt Københavnsområdet er der observeret tæt tåge flere steder. I resten af landet kan det kan ikke udelukkes, at sigten stedvis også når under 100 meter, og kriteriet for tæt tåge dermed opfyldes,« oplyser DMI.
DMI kategoriserer vejret i Nordøstsjælland og København som »Voldsomt vejr«. I resten af landet – på nær den nordligste del af Nordjylland – er der intet varsel om særlige vejrforhold.
Først omkring klokken ti aftager tågen igen.
»Tågen ventes at ligge frem til omkring kl. 10, og dermed også i morgentrafikken, så var opmærksom på dette,« lyder det fra DMI.




