Goddag, kære læser, og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik Metropol, der denne gang handler om alt fra vild natur til behovet for flere boliger i København.

Men først en historie om nogle af de godt 3.800 ukrainere, der er kommet til København med længsel efter det, der var, og håb for fremtiden.  

Det vigtigste om hovedstaden direkte i din indbakke

Hver fredag samler nyhedsbrevet »Metropol« de vigtigste historier om København og hovedstadsområdet – og en skarp anbefaling til din weekend.

1. København er ved at løbe tør for hjem til fordrevne ukrainere

Kort fortalt: I Sjællandsgade bor familien Polishchuk i midlertidige boliger. De er blandt de cirka 3.800 fordrevne ukrainere, der er visiteret til et midlertidigt hjem i København. Men nu mangler byen nye boliger.

Perspektiv: Københavnske borgmestre frygter, at udgifterne til nye boliger til ukrainere kan gå ud over velfærdsområder som vuggestuer og skoler, og derfor har de nu sendt et nødråb til Christiansborg.

2. Elgene kan være på vej til Nordsjælland: »Det giver mening«

I området Lille Vildmose nord for Mariager Fjord lever der allerede omkring 20 elge.
I området Lille Vildmose nord for Mariager Fjord lever der allerede omkring 20 elge. Demy Becker/AP/Ritzau Scanpix

Kort fortalt: Der er planlagt 15 naturparker i Danmark. Det skal give mere vild natur i det ganske land. Kun ét af de steder er der dog udsigt til græssende elge. Det er i Gribskov.

Perspektiv: I Gribskov har biologerne vurderet, at »det giver mening«, lyder det nu fra miljøministeren. Men andre ser med bekymring på den idé og advarer mod at gøre området til en »dyrepark«.

3. Krav til hovedstaden: 20 ton jern fra det ydre rum skal sendes retur

Agpalilik kommer fra rummet, men ligger i dag til skue i en gård i Indre By i København.
Agpalilik kommer fra rummet, men ligger i dag til skue i en gård i Indre By i København. Christian Lindgren

Kort fortalt: Midt i København har der i mere end et halvt århundrede ligget et stort stykke jern på 20 ton fra det ydre rum. Men nu gøres der krav på den såkaldte jernmeteorit Agpalilik.

Perspektiv: Den blev oprindeligt fundet på Grønland. Og nu vil det grønlandske parti Siumut have den og mange tusinde andre natur- og kulturhistoriske genstande fundet i Grønland retur fra Danmark.

4. Byggeriet af nye boliger i København taber fart – for andet år i træk

Byggeriet opfordres til at holde dampen oppe. Det er lettere sagt end gjort, mener både direktør i Boligøkonomisk Videncenter og direktøren for Dansk Industri Byggeri.
Byggeriet opfordres til at holde dampen oppe. Det er lettere sagt end gjort, mener både direktør i Boligøkonomisk Videncenter og direktøren for Dansk Industri Byggeri. Søren Bidstrup

Kort fortalt: Boligbyggeriet i hovedstaden sagtner farten for andet år i træk. I 2023 blev der bygget 3.916 nye boliger. Det er det laveste niveau i otte år, viser en ny opgørelse fra Københavns Kommune.

Perspektiv: Hvis der skal være boliger til københavnernes børn og andre i fremtiden i de forskellige bydele, så skal der fyres op under kedlerne i boligbyggeriet i byen, lyder det fra Københavns overborgmester.

TRE HURTIGE

UGENS BESØG

Det var tidligere kaffestue for bropasserne på Knippelsbro. Men siden 2017 har det været kulturhus for nysgerrige københavnere. Berlingske har besøgt det ikoniske tårn. 

En mulighed, som snart kan være fortid. Kom med indenfor.

UGENS OPLEVELSE

Restaurant Anton i København.
Restaurant Anton i København. Asger Ladefoged

I nogle af Københavns fineste lokaler fra 1853 er der åbnet en restaurant, der ifølge Berlingskes anmelder Søren Jacobsen Damm er stedet værdigt.

Han vurderer, at Restaurant Anton er »en vellykket øvelse i at lade de smukkeste elementer i klassisk restaurantdrift mødes. Velsmag, stemning og æstetik«. Og kvitterer med flotte karakterer. 

Tip os!

Tak, fordi du læste med. Har du ris, ros eller et godt tip fra hovedstaden til os, så er du altid meget velkommen til at sende det vores vej på metropol@berlingske.dk

Bedste hilsner

Jens Ejsing og Jonas Stenbæk Christoffersen, journalister på Berlingskes Metropol-redaktion.