Omtrent 5.000 sygeplejersker landet over vil, som det ser ud nu, snart gå i strejke. Det skaber tvivl ikke mindst hos de tusindvis af patienter, som sygeplejerskerne tager sig af.

Hvordan patienterne vil blive påvirket i Region Hovedstaden, forklarer Signe Hagel Andersen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, til TV 2 Lorry.

Hun fortæller, at Dansk Sygeplejeråd har udtaget afdelinger på samtlige af regionens hospitaler, og at det hovedsageligt vil berøre kirurgiske specialer og ambulatorier. Derudover er hjemmesygepleje i blandt andre Frederiksberg, Københavns og Hillerød Kommuner hjemtaget.

Det betyder, at patienter inden for disse områder hovedsageligt vil blive påvirket.

»Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi ikke kan hjælpe de her patienter, som vi har og gerne vil hjælpe til daglig. Men vi oplever lige nu, at vores vilkår er for presset, og at vores løn ikke er god nok,« siger Signe Hagel Andersen i TV 2 Lorry.

Mandag aften stemte sygeplejerskerne nej til overenskomstforslaget, og sygeplejerskerne vil dermed strejke fra natten til lørdag, hvis ikke der indgås et forlig inden.

Oprindeligt blev strejken varslet 22. april af Dansk Sygeplejeråd, der repræsenterer en del af landets sygeplejersker. Dengang ville strejken begynde fra natten til fredag den 21. maj.

Ender det med en strejke, som der på nuværende tidspunkt er overhængende risiko for, vil alle berørte borgere blive underrettet.

Årsagen til strejkevarslet var, at et lille flertal af DSRs medlemmer i marts valgte at stemme nej til den nye overenskomstaftale, som de var blevet tilbudt af de offentlige arbejdsgivere på det regionale og kommunale område.

Det var særligt lønnen, som skabte stor utilfredshed hos sygeplejerskerne, der mente, at de var blevet tilbudt for lave lønninger af arbejdsgiverne.

En del af forslaget har også handlet om at oprette en komité, der skal se på lønstrukturerne på det offentlige arbejdsmarked.

Ifølge DR har rekordmange af DSRs medlemmer stemt om det nye forslag. Stemmeprocenten har således været 74,4 procent, og det er rekord.

Til sammenligning var stemmeprocenten 53,6 procent, da et lille flertal på 47,3 procent af medlemmerne i marts stemte nej til aftalen. Dengang stemte 46,5 procent for, mens 6,2 procent stemte blankt.