Godmorgen og velkommen til det, der tegner til at blive endnu en solkysset sommerdag – nyd den, for koldere vinde skulle være på vej.
Onsdag byder blandt andet på nye, store udfordringer til et i forvejen omstridt teater og et lys for enden af inflationstunnelen.
Dagens nyhedsoverfart begynder et helt andet og dystert sted.
Lungekræft er nu den største kræftsygdom i Danmark
Tusinder betaler nu en barsk regning for tidligere tiders udbredte rygekultur.
I årevis var brystkræft den mest udbredte kræftsygdom i Danmark, men nu har kræft i lunger, bronkier og luftrør taget over. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse.
Over 5.000 danskere fik konstateret lungekræft i 2020. Samme år døde næsten 3.400 danskere af samme sygdom.
Det er barske tal, og tendensen ser desværre ikke ud til at ændre sig foreløbig.
Årsagerne til, at lungekræft er blevet den største kræftsygdom, er klare. Mellem 90 og 95 procent af lungekræfttilfældene vurderes at være rygerelaterede.
Da Dunja Hansen for knap to år siden fik konstateret lungekræft, fik hun at vide, at hun kun havde fem procents chance for at være i live efter fem år. Den dystre prognose har hun tænkt sig at gøre til skamme.
Økonomer håber, vi har set toppen af inflationen – ikke mindst for fødevarepriserne
Det er blevet dyrt at være dansker – men prismareridtet kan snart være slut.
Den seneste måned er priserne på tre af de råvarer, som har været med til at drive inflationen op på det højeste niveau i næsten 40 år, faldet.
Spørgsmålet er nu, om råvarepriserne vil fortsætte faldet – og om det i så fald vil føre til lavere inflation. Seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Henning Otte Hansen mener, vi ser en prisboble.
»Det så vi også i 2007 og i 2010, og disse prisbobler varer typisk to måske tre år. På langt sigt har vi længerevarende prisfald på fødevarer, men med stadig større prisudsving,« vurderer han over for Berlingske. Han påpeger samtidig, at supermarkederne kan være træge med at reagere på fald i råvarepriserne.
En række af Danmarks største »købmænd« har dog et løfte til forbrugerne: Når supermarkedernes indkøbspriser falder, bliver det billigere for kunderne i butikkerne.
Knap så entydige meldinger lyder fra Saxo Bank og Fondsmæglerselskabet Agrocura, som begge følger råvaremarkedet tæt.
»Vi er kommet i gang med høsten i USA og Ukraine. Det har det med at få råvarepriserne til at falde. Men gennem næste vinter tror vi, at vi igen får nogle relativt store prisstigninger på især fødevarer,« siger råvareanalytiker i Agrocura Anders Mortensen.
Direktøren blev fyret med »øjeblikkelig virkning« – nu er teatret havnet i en ny, alvorlig situation
I Politiken kan man læse, at et teater, der i den grad har været i vælten, står over for nye udfordringer.
Da Aveny-Ts nu tidligere teaterchef, Jon Stephensen, 27. maj blev fyret, skete det under stor mediebevågenhed. Teatrets bestyrelse begrundede fyringen med »en række uenigheder om grundlæggende ledelsesmæssige og forretningsmæssige forhold«.
Stephensen mener omvendt, at fyringen er politisk, og han har sidenhen stævnet teatret for at have overtrådt forskelsbehandlingsloven.
Nu viser en aktindsigt i kommunikationen mellem Aveny-T og Frederiksberg Kommune, at teatret næste år kan havne i økonomiske vanskeligheder og ende med at være konkurstruet – det, bestyrelsesformand Henning Dyremose kalder »en alvorlig situation«.
I sin seneste pressemeddelelse fra 11. juni lød det fra Jon Stephensen, at »teatret går særdeles godt økonomisk«.
»Når man driver et teater for en fjerdedel af det, som tilsvarende teatre får, er det klart, at man på den lange bane skal sikre stærkere tilskud til teatret. Men med det økonomiske resultat, jeg havde skabt, ville vi kunne drive teatret halvandet år frem uden tilskud,« siger han til Politiken.
Gamle allierede undrer sig dybt over Danmark
Det er aldrig let at kritisere en mangeårig allieret. I skyggen af Ruslands invasion af Ukraine føler en stribe tidligere toppolitikere og forskere fra Polen, Estland, Letland og Litauen sig dog kaldet til at tage bladet fra munden.
Fra flere af dem er kritikken svidende: De anklager den danske regering for at svigte sit ansvar for fælles sikkerhed. De påpeger, at Danmark indtager en bundplacering blandt NATO-landene ved Østersøen, når det gælder investeringer i forsvar sat i forhold til økonomiens størrelse. De advarer om, at de manglende danske investeringer vælter forsvarsbyrden over på de øvrige lande.
»Det viser, at den danske regering ikke tager sine NATO-forpligtelser og den forværrede sikkerhedssituation i Østersøen alvorligt,« siger militærforsker Justyna Gotkowska fra Centre for Eastern Studies i Warszawa i Polen.
»Danmark er det eneste land ved Østersøen, der opfører sig, som om det lå ved Middelhavet,« siger Martin Hurt fra den estiske tænketank International Centre for Defence and Security i Tallinn i Estland.
I en skriftlig kommentar afviser forsvarsminister Morten Bødskov (S), at Danmark ikke skulle løfte sin del af ansvaret i Østersøområdet. Han fremhæver, at Danmarks vej mod de to procent – modsat i mange andre lande – er bredt politisk forankret.
Læs historien fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, her.
Det er et »underjordisk paradis for drengerøve« – og kan beskytte 900.000 mod atomangreb
I Jyllands-Posten kan man læse om en underjordisk atomsikret by bestående af flere end 500 bunkere – og gokartbane samt svømmehal.
Hvor? I Finlands hovedstad såmænd. Helsinki har rigeligt med beskyttelsesrum i tilfælde af et russisk atomangreb.
Efter invasionen af Ukraine er den finske sikkerhedssituation en anden – og efter Finland har søgt om optagelse i NATO, har Rusland lovet »gengæld«.
Jyllands-Posten har besøgt det underjordiske »paradis for drengerøve«, som i virkeligheden har et langt mere alvorligt formål.
Læs historien – og se billederne – her.
Det sker i dag
Efter mere end en uges strejke genoptages forhandlingerne mellem SAS og piloterne.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i dag og i morgen til møde i Haag i Holland med krigsforbrydelser i Ukraine som overskrift. Mødet skal være med til at sikre, at gerningsmændene bag internationale forbrydelser begået i Ukraine bliver stillet til ansvar.
USAs præsident, Joe Biden, er på sit første besøg i Israel. Senere skal han til Vestbredden for at mødes med palæstinensiske ledere, ligesom han også skal besøge Saudi-Arabien.
I Storbritannien holder De Konservative første runde til valget af partiets nye leder, efter at Boris Johnson har meddelt sin afgang. Hvem, der bliver den nye premierminister, afgøres 5. september.
