Direktør: Dobbelt straf for ballade kan gøre folk tavse

Også Institut for Menneskerettigheder melder sig som kritiker af stramningen af straffeloven.

Debatten om straf for coronaforbrydelser er for alvor antændt, efter to personer, som deltog i en demonstration mod coronarestriktioner, er dømt for ulovligheder efter omstridt paragraf. På fotoet ses coronademonstration i Aarhus 28. januar. Emil Helms/Ritzau Scanpix

En meget omtalt ny bestemmelse i straffeloven om dobbelt straf for kriminalitet, der kan forbindes med covid-19-epidemien, får igen kritik.

Reglen er så uklart formuleret, at den udgør »et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem«, mener Institut for Menneskerettigheder.

En kvinde og en mand har for nylig fået dobbelt op i straffen i to sager ved Københavns Byret. De blev dømt for deres andel i balladen og volden ved en demonstration vendt mod coronarestriktionerne.

I en udtalelse torsdag tilslutter direktøren i Institut for Menneskerettigheder sig andre, der de seneste dage har udtrykt kritik.

Der er ligefrem risiko for, at folk bliver gjort tavse, lyder det fra direktør Louise Holck.

»Hvis retstilstanden er uklar, kan det betyde, at folk simpelthen holder sig tilbage og afstår fra at ytre sig. Hvis det sker, har vi både et menneskeretligt og et demokratisk problem,« udtaler hun.

Jo mere en lov griber ind i den enkeltes rettigheder, desto større er kravet til klarhed.

»Dette gælder ikke mindst i sammenhænge, hvor vi som borgere gør brug af vores grundlovssikrede ytringsfrihed,« siger Louise Holck.

Ændringen af straffeloven blev gennemført med stor hast sidste forår. Dels var målet at ramme de borgere, der begår økonomisk kriminalitet i forbindelse med hjælpepakkerne. Her skal straffen firedobles i forhold til andre former for svindel overfor de offentlige kasser.

Men også forstyrrelse af den offentlige orden og vold mod tjenestemand skulle have et kraftigt tryk opad, hvis det er sket i relation til sundhedskrisen.

Jørn Vestergaard, professor emeritus ved Københavns Universitet, mener ifølge Jyllands-Posten, at det forekommer »helt overdrevet« at fordoble straffen.

Der er ingen særlig gode argumenter for, at straffene skal være strengere end dem, der idømmes i forbindelse med andre uroligheder, mener han.

Derimod har justitsminister Nick Hækkerup (S) forsvaret, at der gives dobbelt straf.

En kvinde blev i sidste uge idømt fængsel i to år, hvor hun normalt ifølge Københavns Byret stod til et år. Og tirsdag fik en 23-årig mand en straf på et år og tre måneder. Han havde blandt andet kastet tre sten mod politiet. I hans tilfælde blev kun dele af straffen fordoblet.

En tredje sag behandles af byretten 29. marts. En 39-årig mand er blandt andet tiltalt for særlig farlig vold. Han skal have kastet et tændt kanonslag mod en patruljevogn med flere betjente under en demonstration 9. januar.

Lovovertrædelserne blev begået »med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark«, hedder det i anklageskriftet, som Ritzau har fået kopi af.

Kursen overfor uromagere og andre kommer igen op til overfladen fredag. Her skal en dommer i Retten på Frederiksberg afgøre, om varetægtsfængslingen af tre mænd skal udstrækkes.

De sigtes i forbindelse med en dukke med statsministerens ansigt. »Hun må og skal aflives«, stod der på et skilt. Dette var en klar trussel, har en dommer tidligere vurderet.

/ritzau/