Mænd, der slår kvinder ihjel, har ofte mere tilfælles med rockere og bander, end man måske skulle tro.
Det mener i hvert fald Mette Marie Yde.
Hun er direktør for organisationen Danner, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder.
Begge grupper – mænd, der dræber deres partnere og bandekriminelle – slår ihjel med koldt blod og har tit planlagt mordet. I mange tilfælde er de allerede kendt af myndighederne.
»Man har set bandekriminalitet som et samfundsproblem og behandlet det således. Det kan man også gøre med partnerdrab på kvinder«, siger Mette Marie Yde.
2025 har indtil videre budt på en eksplosion af kvindedrab.
15 kvinder er slået ihjel på kun et halvt år. Ni af dem efterforskes som partnerdrab.
Og de 15 kvindedrab er mere end dobbelt så mange som i hele 2024. I juni blev seks kvinder slået ihjel på en måned, og en af ofrene blev skudt ned på åben gade i Brønshøj af sin eksmand.
Den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) kalder bølgen af kvindedrab for »vild og ikke set før« i TV 2.
»Drab i Danmark generelt over mange år er faldet, men partnerdrab er ikke faldet med samme tempo. Vi har før kigget på det som sådan enkeltstående tilfælde, og som noget der sker i affekt. Men de sidste fire år har vi fået forskningsbaseret viden på, at der er et mønster, der gentager sig,« siger Mette Marie Yde.
Det mest forudsigelige drab
Partnerdrab på kvinder er før blevet kaldt et af »de mest forudsigelige drab, der findes.«
Ifølge den britiske professor og kriminolog Jane Monckton Smith er der en række advarselslamper, der går igen i parforhold, som ender med drab.
Forholdet udvikler sig ofte unormalt hurtigt, og gerningsmanden har tidligt vist stalker-adfærd og været voldelig. Han kontrollerer sin partners tøj, byture og kontakt til andre mennesker.
På et tidspunkt vælger kvinden at gå fra gerningsmanden, som føler et kontroltab. Her starter han planlægningen, hvor han finder våben og forsøger at finde hende, når hun er alene.
»Når der et mønster, er der et potentiale for forebyggelse«, siger Mette-Marie Yde om mønsteret.
Vold derhjemme skal tages alvorligt
Direkte adspurgt om kvindedrab og bandekriminalitet er sammenlignelige, svarer Mette Marie Yde, at planlægningen går igen.
Mens bandekrig foregår ude i byrummet, hvor forbipasserende er i risiko for at blive ramt, finder drab og vold mod kvinder sted inden for hjemmets fire vægge.
»Jeg tror, at debatten har været fraværende, fordi partnerdrab ikke rammer naboen på samme måde som en bandekrig«, siger Mette Marie Yde.
I 2023 blev fire personer dræbt og 49 personer såret i forbindelse med bandekriminalitet.
»Til sammenligning er 15 kvinder blevet dræbt i år, hvoraf ni er blev dræbt af en partner eller en tidligere partner. Så jeg køber ikke præmissen om, at de her kvindeliv er mindre værd, og at vi som samfund skal tage det mindre alvorligt, selvom det oftest foregår bag hjemmets fire vægge,« siger Mette Marie Yde.
Strafskærpelse frem for konerabat
Mette Marie Yde fremhæver den domspraksis, der indtil 2010 gav »konerabat« i drabssager. Det vil sige, at dommerne dømte mænd, som slog deres kone ihjel, to år mindre.
Siden har det dog ændret sig markant. Den seneste strafreform, som regeringen præsenterede i maj, giver strafskærpelser på 50 procent oveni, når der er tale om partnervold.
Mette Marie Yde tror dog ikke på, at højere straf kan stå alene:
»Om man får et år eller halvandet år, tror jeg desværre ikke gør forskellen i forhold til, når de står der og vil begå kriminaliteten. Men det sender et vigtigt signal. Og det er jo noget af det, jeg også ser, når vi taler om bandepakker. Det er også det signal, vi sender som samfund. Og jeg synes, at det er et stærkt signal at sende, for man skal være tryg i sit eget hjem.«
Af konkrete initiativer, foreslår Mette Marie Yde flere omvendte fodlænker, nedsættelse af en partnerdrabskommission, og at politiet får bedre muligheder for at indsamle informationer om voldsmændene, så stalking og vold ikke falder mellem stolene i politikredsene.
Hun mener også, at det skal være politiet, der vælger at rejse sigtelse, frem for den kvinde, der er blevet udsat for vold. Ligesom i bandesager, hvor bandemedlemmer ikke vil vidne af skræk for repressalier, så skal voldssager heller ikke stå og falde med, om offeret tør anmelde, siger hun.
