Det var ganske enkelt ikke fair.
Sådan lyder konklusionen fra Kinga Szabo Christensen, der er rådgivningsdirektør i Dansk Industri (DI), når hun skal beskrive, hvad man hos DI tænker om det krav, som Copenhagen Pride tidligere har stillet til sine sponsorer om at oplyse om aktiviteter i Israel.
»Jeg var mildest talt chokeret,« siger Kinga Szabo Christensen i Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde« om øjeblikket, hun blev bekendt med udmeldingen fra Copenhagen Pride.
»Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal blande et meget betændt og virkelig, virkelig trist konflikt i verden ind i pride, som handler om at være en samlende platform for alle, der ønsker (at støtte, red.) lgbt+-community,« lyder det endvidere.
Kravet og Copenhagen Prides fremfærd førte i sidste uge til, at DI valgte at trække sig, selvom kravet både er blevet trukket tilbage og undskyldt, og dermed sættes et foreløbigt punktum for 13 års parløb mellem de to organisationer.
»Det er rigtig svært at sige farvel, og derfor vil jeg også sige, at det ikke er et farvel, det er en pause,« siger Kinga Szabo Christensen.
Hun afviser dog, at bruddet får nogen betydning for DIs engagement i dagsordenen. Hos DI har man nemlig »fuld fokus på bolden i forhold til at støtte den dagsorden«.
Politisering fylder for meget
Begyndelsen på enden var 21. februar, da Copenhagen Pride i en pressemeddelelse meddelte, at man var i gang med at udspørge sine partnere om deres aktiviteter i Israel.
Der var bare et problem.
DI var endnu ikke blevet kontaktet, og det førte ifølge Kinga Szabo Christensen til et tillidsbrud mellem de to organisationer.
Samtidigt forstår man hos DI ikke, hvorfor Copenhagen Pride ønsker at de to dagsordener skal blandes sammen, når de intet har med hinanden at gøre.
»Det er ikke fair og i orden at blande to helt forskellige ting sammen,« siger Kinga Szabo Christensen.
Konflikten førte til ikke bare et, men hele to mæglingsmøder, men selvom Copenhagen Pride endte med at undskylde, så var man hos DI fast besluttet på at opsige partnerskabet – i hvert fald for nu, fordi det er endt med at blive et »meget politiserende arrangement«.
»Og derfor tror vi ikke, at Priden i år kan være den samlende platform, som vi ønsker at støtte og har støttet i mange, mange år,« lyder det blandt andet.
Du siger, at mange dagsordener bliver blandet sammen, og der er vel også i det her samfund, vi lever i, mange dagsordener, der er blandet sammen. Nogle af de her ting ligger tæt op ad hinanden. lgbt-rettigheder, identitetsrettigheder, menneskerettigheder. Hvordan vil du have pride til at skelne mellem de ting?
»De skal ikke skelne mellem de tre ting, du nævner, men vi skal skelne mellem menneskerettigheder og lige muligheder og rettigheder til seksuelle minoriteter og en helt anden politisk situation i verden«.
Har tidligere blandet sig
Kinga Szabo Christensen håber, at Priden kommer tilbage til det fokus, der ifølge hende er udgangspunktet, og hun afviser, at DIs beslutning er truffet på grund af pres fra baglandet, der udgøres af cirka 20.000 danske virksomheder.
Hun afviser også, at det er forkert, at en arrangør stiller krav til sine partnere, men problemet opstår, fordi parterne blev mødt med et krav om, at de skulle tage stilling til konflikten i Gaza.
»Vi er lige så forfærdede over den ulykkelige situation, men det har ikke noget med Copenhagen Pride at gøre«.
Det er dog ikke første gang, at Copenhagen Pride blander sig i udenrigspolitiske emner – eksempelvis krigen i Ukraine – men tilbage i 2022 fik det ikke konsekvenser for samarbejdet med DI.
Og igen er forklaringen, at Copenhagen Pride kræver, at partnerne tager stilling til konflikten.
Så problemet er ikke, at Pride har en holdning til Gaza. Problemet er, at de kræver, at I har en holdning til Gaza?
»Jeg mener det er problematisk at Copenhagen Pride i stedet for at fokusere på, hvad de skal udføre og udrette med seksuelle minoriteter, at de blander alle mulige holdninger i en politisk situation sammen«.
Lyt til hele interviewet her: