»Det var for absurd«: Københavnsk politiker sagde nej til at købe peniskunst på skatteydernes regning

Københavns Kommune er flere gange blevet kritiseret for kunstkøb af alt fra brødskiver i bronze og nekrologer over politikere til værker, der skal brændes af.

Københavns Kommunens kunstsamling består af flere end 4.000 værker, og cirka 230 af dem er lige på kunstdepot på Enghavevej. Linda Kastrup

Nogle gange er det meget godt at have en politiker med på kunstindkøb.

Bare spørg den konservative, københavnske politiker Mathilde Kastbjerg, der som medlem af Rådet for Visuel Kunst er med til at købe kunst på vegne af københavnerne for hundredtusindvis af kroner.