Det var den bedste landskamp i tre år. Danmarks EM-drøm lever

Det danske landshold var bedre end favoritterne fra England, der i perioder blev spillet ud af banen i Frankfurt. Måske kan det alligevel blive en stor dansk fodboldsommer.

Morten Hjulmand skabte dansk ekstase med et vanvittigt langskudsmål mod England. Søren Bidstrup

For fire dage siden tabte Danmark 1-1 til Slovenien. I dag vandt de 1-1 mod England.

Hvor præstationen i landsholdets første gruppekamp ved EM gav anledning til dybe panderynker og berettiget kritik, viste de danske spillere torsdag aften i Frankfurt, at de kan spille med mod de allerbedste.