USA, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og adskillige andre fortæller åbent og i detaljer om de våben, de donerer til Ukraine.

Danske myndigheder er – til adskillige eksperters store undren – gået notorisk stille med dørene i forhold til danske donationer. Så stille, at både Tyskland, USA og Ukraine har afsløret danske våbendonationer, som regeringen ikke har villet kommentere – så stille, at det er blevet kaldt skadeligt.