Det begyndte med en smittet polak: »Det er bekymrende og et wakeupcall for os alle sammen om, at coronaen stadig er i blandt os«

Efter smitteudbrud på det lokale slagteri ruster Ringsted sig sammen med myndighederne til kamp mod coronavirus, før den for alvor får fat i det midtsjællandske.

Peter Wagner er tillidsrepræsentant på Danish Crown-slagteriet i Ringsted, som har oplevet et udbrud af smitte med coronavirus.  Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det begyndte med en polsk slagteriarbejder smittet med coronavirus.

Og indtil videre er 43 af hans kollegaer på Danish Crowns slagteri i Ringsted også testet positive, akkurat som virussen har fundet vej til et lokalt plejehjem, hvor en medarbejder også er testet positiv.