Der er få indlagte patienter med covid-19 på landets sygehuse. 18 personer er indlagt, hvilket er to færre end i sidste uge. Én patient er i respirator.
Det er lave tal i sammenligning med i marts og april, hvor epidemien havde fart på, og mange blev indlagt.
Antallet af bekræftede nysmittede har i størstedelen af august ligget på over 100 personer dagligt. Et niveau, der ikke er voldsomt langt fra tallene i begyndelsen af epidemien.
I juni udgav Statens Serum Institut (SSI) tal for hele epidemien, der viste, at godt hver femte person med covid-19 havde været indlagt.
Med den statistik i hånden kan man måske undre sig over, at antallet af indlæggelser ikke er højere i dag, end tilfældet er. Torben Mogensen, speciallæge i anæstesi og formand for Lungeforeningen, har blandt andet på baggrund af opgørelsen spekuleret på, om en forklaring på det nuværende lave antal indlæggelser, kan være, at virussen er blevet mindre farlig end i begyndelsen.
Nu giver faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, sin forklaring på, hvorfor vi ikke ser flere indlagte med covid-19 på landets hospitaler.
Han forklarer, at statistikken fra juni ikke længere er relevant.
»Det der forhold med, at cirka hver femte bliver indlagt, det holder ikke længere, når vi har en situation, hvor vi tester så meget,« siger Mølbak.
Ifølge den faglige direktør er den væsentligste forklaring på den relativt lave indlæggelsesrate, vi ser for tiden, at Danmark har en helt anden teststrategi i dag end i begyndelsen af epidemien.
»Den vigtigste forklaring (på at ikke flere bliver indlagt i forhold til antallet af nysmittede, red.) ligger helt klart i, at der bliver testet så meget. Det betyder, at vi finder rigtig mange milde tilfælde,« siger Kåre Mølbak.
Island og Færøerne, der i begyndelsen havde en intensiv testindsats, fandt også mange milde tilfælde, forklarer han.
I begyndelsen af epidemien testede man i høj grad personer med alvorlige symptomer. I dag kan alle blive testet.
Man fanger i dag derfor ikke kun de alvorlige tilfælde, men i højere grad hele spektret lige fra de alvorlige til de milde tilfælde. Dermed bliver andelen af alvorlige tilfælde lavere end i begyndelsen af epidemien.
»Specielt i starten, hvor der ikke var så høj testkapacitet, skulle man nærmest være indlagt på et sygehus for, at man overhovedet fik lov til at blive testet. Så er det jo logisk, at man finder mange indlagte.«
Torben Mogensen mener, at Kåre Mølbaks pointe om teststrategien godt kan forklare, hvorfor vi ser få hospitalsindlæggelser trods mange smittede.
»Det er en meget mulig forklaring,« siger han om Mølbaks forklaring. Men helt overbevist er han ikke.
»Det eneste, jeg synes, der hænger i den forklaring, er, at mørketallet viste sig at være langt mindre, end mange gik og troede. Vi troede jo allesammen, at der var et stort mørketal. Men så kom undersøgelsen, der viste, at det lå på kun én procent af befolkningen. Så det er tvivlsomt, at der er mange, der dengang har rendt rundt med en mild sygdom, og som ikke er blevet fanget. Så jeg ved ikke, om forklaringen er god nok, men det er selvfølgelig en mulighed,« siger Torben Mogensen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
De ældre holder sig isoleret
En anden forklaring på de få daglige nyindlæggelser er, at man ifølge Mølbak er blevet bedre til at beskytte plejehjemmene.
»Vi ser ikke nær så meget spredning på plejehjem længere,« siger han.
Desuden hører han fra lægerne, at patienterne fanges tidligere i forløbet, så man kan stille diagnosen tidligere og dermed minimere risikoen for, at sygdommen udvikler sig alvorligt.
Som Berlingske tidligere har omtalt, er der flere unge blandt de nysmittede end tidligere. Omvendt er der færre ældre. Det har naturligvis også en betydning, fordi unge ikke bliver så syge af virussen, som ældre bliver. Ifølge Mølbak tyder data på, at de ældre på omkring 70 til 79 år er dem, der i særlig høj grad holder sig mest isoleret i samfundet. SSI følger løbende med i befolkningens og de ældre aktivitet ved hjælp af rejsekortdata. Her er det blandt andet muligt at opdele på, om den rejsende har et pensionistrejsekort eller et almindeligt rejsekort.
»Data tyder på, at de ældre ikke rejser i så høj grad som før coronakrisen. Så de ældre passer mere på sig selv, mens de unge og raske voksne er tilbage på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne og aktive i det hele taget,« siger Kåre Mølbak.
Han mener, at ovenstående punkter samlet set leverer en dækkende forklaring på, hvorfor antallet af indlæggelser er relativt lavt. SSI har ikke dokumentation for, at virussen skulle være blevet mindre farlig.
»Vi har ikke håndfast viden om, at der skulle være betydelige mutationer,« siger Mølbak.
Kan I omvendt afvise, at virussen er blevet mindre farlig, for I analyserer vel løbende den konkrete virussens egenskaber?
»Vi har et arbejde i gang, men det er ikke så ligetil, for man skal også tage højde for række ting som eksempelvis patienternes alder og underliggende sygdomme. Det er nogle ret langhårede analyser. Det er noget, vi kigger på og interesserer os for. Men det er ikke noget, der let kan svares på,« siger Kåre Mølbak.
Virussen forandrer sig hele løbende – ligesom mennesker. En parallel er, at børn ikke er 100 procent magen til deres forældre, forklarer Mølbak. Men forandringerne i virussen har ikke nødvendigvis nogen betydning for dens farlighed. Og omvendt kan det være svært at tolke med sikkerhed, hvilken en eventuel forandring i virus betyder for dens egenskaber.
Torben Mogensen mener fortsat, at en forklaring på det lave indlæggelsestal kan være, at virussen er blevet mindre farlig.
»Hvis man regner lidt på det, så ligger indlæggelsesprocenten i den seneste uge på cirka to procent. Det er meget lavt. Selvfølgelig kan hans teori være rigtig. Men jeg undrer mig nu stadig,« siger Torben Mogensen.
