Den svære vej ud af to års alarmberedskab

Hele vores mentale immunforsvar har vænnet sig til at gemme sig for virus, men nu skal vi forholde os anderledes til alle advarselslamper og acceptere smitterisikoen ved at vende tilbage til det normale liv. Det er svært og rummer store dilemmaer og en indre stemme, der godt lige vil være lidt mere sikker, inden vi bare giver los.

Så mange vil blive smittet af den tilsyneladende mildere omikron, at smitten vil klinge af og føre til en normalisering af livet. Men vejen derhen strider mod alt det, to års coronapandemi har lært os. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi er på vej ind i en ny fase af pandemien, som kan blive den sværeste, men som måske også er vejen tilbage.

Efter to års konstant alarmberedskab tyder det på, at vi nu skal gå stik imod alt, vi har lært, sænke paraderne, trodse de højeste smittetal nogensinde og tage de første spæde skridt mod det liv, vi kendte.