Morten Messerschmidt har fået nok af de seneste tiders demonstrationer, hvor demonstranter har blokeret og obstrueret det offentlige rum.
Nu foreslår han, at mulighederne for at straffe demonstranter udvides, bødebeløb forhøjes, og at der skal betales ved kasse ét for de skader og forsinkelser, demonstrationerne har forvoldt.
En udmelding, der er helt »ude af proportioner« og »farlig for demokratiet og menneskerettighederne«, lyder det fra Laura Krarup. Hun er deltager i klimaorganisationen Nødbremsen, som i den seneste tid blandt andet har blokeret trafikken og afbrudt Cirkusrevyen.
Fælles for hende og Morten Messerschmidt er en bekymring for, at samfundet går i stå.
For Morten Messerschmidt handler det om vejblokeringer på motorvejene, der sætter samfundet i stå, hvorimod bekymringen hos Laura Krarup er, når klimakollapset sætter samfundet i stå.
Her slutter fællestrækkene så også.
Berlingske har talt med Laura Krarup om Morten Messerschmidts forslag, og hvorfor hun mener, at det er nødvendigt at bryde loven for at fremme et budskab.
Langt fra overrasket
Laura Krarup er langt fra overrasket over, at forslaget kommer fra netop Morten Messerschmidt, slår hun hurtigt fast med reference til klimaloven, som Dansk Folkeparti netop er trådt ud af.
»Det kommer slet ikke bag på mig, at det er ham, det kommer fra, og når det så er sagt, er det ikke bare uretfærdigt, men farligt og skadeligt for vores land og for vores demokrati, at man vil slå ned på menneskerettighederne,« lyder det fra Laura Krarup.
Der bliver jo ikke sagt noget om, at han vil forringe mulighederne for lovlige demonstrationer. Hvorfor er det uretfærdigt at foreslå, at deltagere i demonstrationer bøder mere for de lovovertrædelser og konsekvenser, demonstrationerne måtte have?
»Som du siger, er der allerede nogle klare rammer, der definerer, hvad det er for nogle lovovertrædelser, der sker. Når han vil gå ind og lave strafferammerne større og give flere beføjelser, er det netop, fordi det, vi siger, er noget, som han ikke bryder sig om.«
Ifølge hende er de »kortvarige forstyrrelser« i folks hverdag, der irriterer Morten Messerschmidt, netop et kald om, at disse forstyrrelser vil blive til »kæmpestore forstyrrelser«, når samfundet sættes i stå af oversvømmelser og hedebølger.
Men hvorfor er det nødvendigt med civil ulydighed og at bryde loven for at fremme netop jeres budskab?
»Civil ulydighed falder under de demokratiske værktøjer og retten til at demonstrere. Når det så er sagt, har vi jo gennem årtier forsøgt at råbe op på alle mulige måder inden for lovens rammer, og det er jo blevet ignoreret i så mange år, at vi står foran et reelt klimakollaps.«
Men er det retfærdigt, at det skal gå ud over helt almindelige borgere, der er på vej på arbejde og vil passe deres job, og som ikke har noget med beslutningsprocessen at gøre?
»Der er ikke nogle af os, der tager glæde i at lave denne type protester. Men vi laver nogle forstyrrelser, der kortvarigt sætter samfundet i stå. Enten gør vi det, fordi vi vælger det, eller også sættes det i stå, fordi det er gået helt galt.«
Messerschmidt-forslag er udtryk for, at det virker
Ifølge Laura Krarup er hele essensen af denne form for demonstrationer, at de ikke kan ignoreres.
De bliver ikke længere ignoreret, og det er ifølge hende en god ting.
»Politikerne er nødt til at forholde sig til, at vi står midt i et klimakollaps, som de aktivt er ved at eskalere, blandt andet ved at bygge 15 nye motorveje. På den måde kan man sige, at det jo faktisk virker, når disse protester ikke længere kan ignoreres,« siger Laura Krarup.
Er det ikke mere et udtryk for, at der skal slås hårdt ned mod jeres demonstrationer – mere, end at de vil levere mere klimahandling?
»Det betyder i hvert fald, at vi har skabt mere fokus på klimakollapset, og vi er nået et sted, hvor vores aktioner ikke længere kan ignoreres, og hvor politikerne er nødt til at forholde sig til det.«
Selv hvis forslaget bliver stemt igennem, forventer hun ikke, at det vil påvirke mængden eller typerne af demonstrationer, medmindre der kommer store ændringer i klimapolitikken.