Det er ganske småt og kan monteres på en hjelm eller uniform.
Snart kan det måske stirre direkte på dig, hvis du kommer i fysisk kontakt med politiet.
En omstridt anholdelse har vakt en gammel diskussion til live, og spørgsmålet om, hvorvidt politiet skal filme sit arbejde, er igen aktuelt.
To af de tre regeringspartier mener, at det er helt i orden.
Et lille kamera, der kan optage en video, kan være et af de bedste former for beviser i en retssag, påpeger Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.
»Video er et glimrende bevis, når en sag skal i retten. Hvad enten det er en straffesag mod den pågældende, man er ved at anholde, eller det en klagesag over politiet, så har man med video en mulighed for at få hele optakten med,« siger han til dr.dk.
Ifølge ham vil det stille begge parter – politiet og den anholdte – bedre, hvis for eksempel en anholdelse bliver filmet. Et synspunkt, som Tobias Grotkjær Elmstrøm, der er retsordfører for Moderaterne, deler.
Danske betjente har allerede i begrænset omfang gjort brug af kropskameraer i et pilotprojekt. Flere partier – som dr.dk har talt med – inklusive Socialdemokratiet og justitsminister Peter Hummelgaard afventer en evaluering af det projekt, før de tager stilling.
Politibetjente ser en fordel
Ideen om kropskameraer på politibetjente er ikke ny, men spørgsmålet er igen blevet aktuelt efter flere episoder, hvor private anholdelser af civile er blevet optaget og siden delt på nettet.
Blandt andet fik en episode på Christianshavn for få uger siden enorm opmærksomhed. Her blev chefredaktør Adam Dyrvig Tatt anholdt, da han cyklede tæt på Christiania i København.
Det var tilsyneladende en uenighed om, hvorvidt Adam Dyrvig Tatt talte i telefon på cyklen, og det endte i en anholdelse, hvor fire betjente var involveret, og chefredaktøren fik sprøjtet peberspray i ansigtet.
Optrinet blev filmet af en person på den anden side, og videoen blev senere bragt i avisen Politiken. Nu ligger sagen hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Tidligere har Politiforbundet været skeptisk over for brugen af kropskameraer og kaldt det »dyrt« og »unødvendigt«.
Den tidligere formand Claus Oxfeldt kaldte det »en mærkelig udvikling af mistillid til de offentligt ansatte« i 2014.
Den nuværende formand, Heino Kegel, er dog anderledes positivt stemt over for ideen.
»Med den chikane, vold og de trusler, der er mod politifolk, vil det langt hen ad vejen også være en fordel for os, at hele situationen er blevet filmet i stedet for sekvenser, der er taget ud af en sammenhæng,« siger han til Jyllands-Posten.
