De var med til at befri den 13-årige pige efter 27 timer i fangenskab. Nu bliver deres forklaring holdt skjult

På dag tre i Korsør-sagen skal Retten høre flere forklaringer fra vidner om bortførelsen af den 13-årige fra Kirkerup. Det meste forbliver dog i retslokalet.

En 33-årig mand fra Korsør står ved retten i Næstved tiltalt for en serie forbrydelser, der tilsammen vidner om en af de alvorligste kriminalsager i nyere tid. Det er samtidig en af de mest eksponerede og omdiskuterede sager herhjemme. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der gik godt 27 timer.

I så lang tid var en 13-årig pige fra Kirkerup bortført af en mand fra Korsør, før hun blev befriet af politiet.