De syge er glade, men i Venstre er der splid. Nu vil regeringen ændre sundhedsreformen

I næste uge starter de politiske forhandlinger om sundhedsreformen, og de vil blive skudt i gang med en udmelding om justeringer af flere centrale dele af reformen, erfarer Berlingske. Skænderier i Venstre skaber irritation i DF.

Ellen Trane Nørby (tv.) og Stephanie Lose har tidligere hilst pænt på hinanden under de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne; nu skændes de to voldsomt om sundhedsreformen. Liselotte Sabroe

Patienterne er ganske godt tilfredse med den, og personalet i sundhedsvæsenet har også i det store hele taget pænt imod den.

Til gengæld bliver der ved med at være stor tumult om den i de politiske organisationer og ikke mindst internt i Venstre, hvor ledende skikkelser i partiet har kastet sig ud i voldsomme skænderier om regionernes præstationer og berettigelse.