Ved Retten i Næstved, som i løbet af foråret skal afgøre, om overlevende og pårørende til omkomne ved branden på færgen "Scandinavian Star" skal have et erstatningsbeløb eller ej, er sagen nu gået ind i sin sidste fase.

Efter at hundredvis af sider fra undersøgelsesrapporter, og hvad der ellers indgår af dokumenter i den snart 36 år gamle sag, er blevet læst op og en stribe vidner er blevet afhørt, stod afhøringen af de to sidste vidner på programmet onsdag.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en stribe sagsøgere skal tilkendes et beløb i godtgørelse, fordi Søfartsstyrelsen tilbage i 1990 ikke sørgede for, at der blev foretaget et syn af passagerfærgen, inden den blev taget i brug.

Det viste sig efterfølgende, at personalet ikke var tilstrækkeligt uddannet sikkerhedsmæssigt, og at sikkerheden i det hele taget var ringe om bord på skibet, hvor 159 mennesker mistede livet, da en påsat brand bredte sig på færgen natten til 7. april 1990.

Færgen sejlede under bahamansk flag, og som sådan var det Bahamas som såkaldt flagstat, der havde ansvaret for at føre tilsyn med den overordnede sikkerhed.

Men da skibet blev indsat i passagerdrift mellem Danmark og Norge en uges tid inden branden, fik disse lande status af såkaldte havnestater. Og som havnestat har man også en tilsynsforpligtelse, for eksempel når det angår brand.

Det ansvar svigtede de danske myndigheder efter sagsøgernes opfattelse i en sådan grad, at der foreligger et erstatningsansvar, men Søfartsstyrelsen bestrider dette og mener i øvrigt, at sagen er forældet.

Søretsjurist Kristina Siig var i 2021 professor ved Københavns Universitet og blev udpeget som formand for en taskforce, der skulle gennemgå tragedien endnu engang.

I første omgang var opgaven at vurdere, om der kunne have været et økonomisk motiv til at anstifte branden. Netop dette har der været spekuleret meget i, og sagen er aldrig blevet opklaret.

Men undervejs i gruppens arbejde dukkede et fortroligt stemplet dokument op. Det fortæller Siig om i retten onsdag.

Dokumentet førte til, at undersøgelsen blev udvidet til også at dreje sig om Søfartsstyrelsens rolle, og navnlig om det kunne have ændret historiens gang, hvis der var blevet udført en havnestatskontrol, inden færgen lagde fra kaj til den sidste dødssejlads.

Hendes vidneudsagn var i vidt omfang en gentagelse af konklusionerne i rapporten.

- Der er ikke nogen version af virkeligheden, hvor det her ikke var endt i en tragedie, lød det blandt andet fra Kristina Siig med henvisning til, at havnestatskontrol næppe havde betydet, at færgen ikke ville have sejlet.

Men den havde formentlig tvunget rederiet til, at der blev gennemført de obligatoriske brandøvelser og sikkerhedstiltag. Og som det lyder i taskforcerapporten, der udkom i september 2024:

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

Ud over Kristina Siig var også Henrik Berlau indkaldt som vidne til onsdagens retsmøde. Han var næstformand i Sømændenes Forbund - en fagforening for søfolk - da branden skete, og har gennem flere år bidraget til debatten om branden.

Afhøringen af ham blev imidlertid ganske kort - cirka ti minutter. De overlevende og pårørendes advokat blev flere gange af retsformand Lene Sigvardt bedt om at tilrettelægge sine spørgsmål til vidnet, så retten ikke blot fik genfortalt allerede kendte oplysninger.

Kort derefter valgte Pramming at indstille sine spørgsmål, og da Søfartsstyrelsens advokater heller ikke havde noget på hjerte, er der kun parternes procedurer tilbage, inden sagen optages til dom.

Procedurerne aflægges tirsdag og onsdag i næste uge, herefter optages sagen til votering og dom.

/ritzau/