De samler pant, bor på gaden og klandres for at skabe utryghed. Men de er kommet til København af en helt anden grund

Størstedelen af de hjemløse østeuropæere på Vesterbro er taget til Danmark for at få et rigtigt arbejde. Men de går kolde i mødet med det danske bureaukrati og strømlinede danske arbejdsmarked, og så går det galt. Det fortæller Line Lund, der har ledet Mariakirkens natherberg og foreslår kommunen et tiltag, som flere partier på rådhuset kan se fidusen i.

Adskillige udenlandske hjemløse har den seneste tid overnattet på Maria Kirkeplads på Vesterbro. Men et mindre stift bureaukrati kunne have hjulpet på problemet, mener leder af natherberg. Niels Ahlmann Olesen

Den seneste tid har rigtig mange københavnere på navnlig Vesterbro talt om det stigende antal østeuropæiske hjemløse, der har slået lejr på Maria Kirkeplads ved Istedgade og klandres for at støje, skabe utryghed og begå kriminalitet.

Line Lund har talt med dem, folk taler om.