Slankemidlerne er blevet supersælgere de seneste år.
Men det er ikke kun Novo Nordisk budgetter, der er påvirket af de populære »vidundermidler«, som de også er blevet kaldt.
Penge til tilskudsmedicin er med til at dræne Region Midtjylland, der i går løftede sløret for alvorlige udfordringer for næsten alle behandlingsområder.
Hanne Roed (R), der er første næstformand i Region Midtjylland, peger særligt på én bestemt pengesluger, der fylder i budgettet.
Diabetesmedicinen Ozempic, der er lavet af Novo Nordisk, skriver TV 2.
Problemerne opstår ifølge næstformanden, fordi regionen skal betale halvdelen af prisen for medicinen i tilskud. Og fordi praktiserende læger bruger tid på at følge patienterne, når de tager medicinen.
»Det kræver, at vi skal stille læger til rådighed til at følge dem, der skal have Ozempic eller Wegovy. Hvis man er rigtig hård, kan man sige, at de riges slankekur kommer til at koste de fattige deres hospitalsbehandling,« siger hun til TV 2.
Novo Nordisk genkender dog ikke det billede, regionen tegner, oplyser de i et skriftligt svar til TV 2.
Selskabet henviser til, at det er dokumenteret, at man nedsætter risikoen for senfølger ved at behandle risikofaktorer ved type 2-diabetes, og at regionens udgifter til lægemidler har ligget stabilt siden 2007.
Udfordringer med »livstruende« konsekvenser
I onsdags offentliggjort Region Midtjylland en opsigtsvækkende pressemeddelelse, der adresserede massive problemer på hospitalerne.
Ledelsen har modtaget indberetninger fra samtlige hospitalsafdelinger, der blotlægger en række områder, hvor hospitalerne er usikre på, om de fremover vil kunne overholde de garanterede ventetider.
Flere afdelinger vurderer, at kapacitetsudfordringerne kan have »livstruende« konsekvenser for nogle patienter.
Det gælder blandt andet på en række kræftafdelinger, akutafdelingen og børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er ikke første gang, at Region Midtjylland er i vælten.
DR kunne i marts afsløre, at der var alvorlige problemer med kapaciteten på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, hvor mindst 293 kræftpatienter ventede for længe på behandling.
Regionspolitikerne besluttede efter kræftsagen, at de hvert halve år ville have indberetninger fra alle regionens hospitalsafdelinger.
Kalder på handling
Opgørelsen får regionsrådsformand Anders Kühnau (S) til at kalde på omgående handling.
»Så hurtigt som muligt skal vi have udmøntet kræftmidlerne fra regeringen og den kapacitetspulje, som partierne bag budgetforliget afsatte i budget 2024,« siger han i pressemeddelelsen.
Sammen med kapacitetsoverblikket har regionens ledelse også fået nye tal for presset på Region Midtjyllands økonomi.
Tallene viser, at flere af hospitalerne i regionen ikke har formået at dæmpe udgiftsstigningerne.
På baggrund af den nyeste økonomirapport pr. 31. august ventes Aarhus Universitetshospital for eksempel at overskride budgetterne med 155 millioner kroner i 2023.
