Terror er terror. Det betyder ikke noget, om gerningsmanden har følelser i klemme, eller om han blot gør, hvad han gør, fordi han er blevet betalt for det. Han behøver ikke mene noget, han behøver ikke være blevet radikaliseret. Det eneste, der betyder noget, er forsæt. Udfører han et angreb med forsæt til at skræmme en befolkning, som der står i straffeloven, så har han begået et terrorangreb.

Derfor er Theo Lefwerth og Eyasu Hajam Semena nu dømt som terrorister i Københavns Byret. De er fra Sverige, 18 og 21 år gamle. Det ser ud til, at de kommer til at sidde i fængsel i mange, mange år.