En syrisk mor til to mindreårige børn fik i marts opholdstilladelse af Flygtningenævnet i en af flere afgørende prøvesager, der skal sætte linjen for fremtidige asylafgørelser.

Hun ankom første gang til Danmark i 2015, da borgerkrigen i Syrien rasede. Siden drog hun til et andet europæisk land for at søge asyl i 2021, men hun vendte tilbage og påbegyndte en ny asylsag for to og et halvt år siden.