Vi kender næsesprayen som »forkølelseshelbrederen«, der kan brage igennem »snotmuren« og igen erklære fri bane for vejtrækningen. Men hvad hvis nu den også kunne bruges til at forhindre, at vi bliver syge af en luftvejsvirus og samtidig afholde os fra at smitte andre?

Det kan blive virkeligheden takket være en række danskere forskere, heriblandt Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, skriver TV 2.

Forskningen, der er offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter Nature og Frontiers in Immunology, består af et museforsøg, hvor man har givet dyrene en vaccine, der alene aktiverer T-cellerne i næsen. Herefter har man udsat dem for smitte, og via en scanner har de kunnet måle, hvor meget virus der er i dyrene. På den måde fandt forskerne ud af, at dyrene var bedre beskyttet, hvis de blev vaccineret gennem næsen end andre steder, og samtidig blev perioden, hvor musene kunne smitte hinanden, forkortet:

»I princippet kan vi med vores metode forebygge en pandemi med en anden endnu ikke kendt SARS- eller coronavirus, der er derude. Der ligger et kæmpe potentiale, hvis alt falder på plads. Der er vi selvfølgelig ikke endnu, men det er dimensionerne, som vi forestiller os,« sagde Allan Randrup Thomsen til TV 2 og uddybede, at der går nogle år, før man kan teste en vaccine i mennesker.

SSI: Alvorlige bivirkninger er sjældne efter covid-19-vacciner

Mens vi venter på en potentiel ny vaccine, der kan bremse kommende pandemier, så kunne Statens Serum Institut (SSI) fredag konkludere, at alvorlige bivirkninger ved de nuværende, velkendte covid-19-vacciner er sjældne.

SSI har stået i spidsen for et nyt studie af covid-19-vaccinernes sikkerhed, hvor 99 millioner mennesker fra otte lande har deltaget. Her har de undersøgt risikoen for alvorlige bivirkninger 42 dage efter, at dosen blev givet. Risikoen for at blive diagnosticeret med en ud af 13 sygdomme efter vaccination vurderes i sammenligning med den forventede risiko for en diagnose uden vaccination:

»Alvorlige bivirkninger ved de covid-19 vacciner, som vi har brugt mest herhjemme, er sjældne. Det er stadig konklusionen efter verdens til dato mest omfattende studie af deres sikkerhed,« sagde professor og afdelingschef Anders Hviid, der har været med til at koordinere den store undersøgelse, i en pressemeddelelse.

Studiet fandt dog, ligesom tidligere undersøgelser, en sammenhæng mellem vaccinerne baseret på mRNA-teknologi – dem fra Pfizer/BioNTech og Moderna – og betændelse i hjertemusklen og hjertesækken. Man fandt også sammenhænge mellem AstraZenecas vaccine og Guillain-Barré syndrom og blodpropper i hjernen.

Derudover observerede forskere også en sammenhæng mellem både Modernas og AstraZenecas vacciner og akut betændelse i hjernen og rygmarven. Sammenhængen med Modernas vaccine blev kun observeret efter første dosis, præciserer Anders Hviid, og i absolutte tal svarer det til et tilfælde pr. 1,75 millioner doser vaccine.

»Altså et uhyre sjældent fænomen,« sagde han.

I april 2021 valgte Sundhedsstyrelsen at droppe AstraZeneca-vaccinen efter flere tilfælde af alvorlige bivirkninger. Vaccinen fra Pfizer/BioNTech har været den mest brugte herhjemme.