Længe har Danmark benyttet sig af hav-, sol- og vindenergi, når det kommer til den grønne omstilling.
Men det er langtfra nok, mener Dansk Industri. Den grønne omstilling haster så meget, at man i Folketinget skal ændre reglerne for at gøre atomkraft til en del af den danske energiplanlægning. Det siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i DI, til Politiken.
»Problemet er bare, at det slet, slet, slet ikke går hurtigt nok. Og en af de teknologier, der bevæger sig meget, meget hurtigt og har gjort det i nogle år uden for Danmark, er atomkraft, som altså står for omkring 30 procent af EUs nuværende elproduktion,« siger Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge en beslutning fra 1985 er regeringen pålagt »at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt«. Den opfordrer DI nu Folketinget til at droppe.
Historisk set har atomkraft ikke været populær blandt hverken borgere eller politikere i Danmark.
Man skal ikke gå længere end til Arbejdermuseet i København for at kunne finde T-shirts og kopper med det kendte motto »Atomkraft? Nej tak«, fra da græsrodsorganisationen OOA fra 1974 kørte kampagne mod kernekraftværkerne.
Der er dog ikke tale om, at der skal bygges konventionelle, store atomkraftværker i Danmark, understreger Lars Sandahl Sørensen.
I stedet foreslår DI, at man bygger små reaktorer på størrelse med en skibscontainer. De kan ikke nedsmelte eller eksplodere som et traditionelt atomkraftværk, fordi teknologien er baseret på flydende salt i stedet for vand, lyder det.
Men lige nu er det faktisk både dyrere og langsommere at indføre kernekraft til sammenligning med andre grønne alternativer, påpeger Brian Vad Mathiesen, der er professor i klimaplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Politiken.
Han siger, at det vil tage minimum 15 år, før selv mikrokernekraftværker vil stå klar.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener ikke, at traditionel kernekraft er løsningen for Danmark. Men han er åben for det, hvis teknologien udvikler sig, og hvis mikrokernekraftværker kan konkurrere på priserne, siger han til Politiken.
