Et langvarigt retligt opgør om danske soldaters mulige ansvar for de lokale myndigheders behandling af irakiske fanger er endt med en frifindelse af Danmark.

Det står klart, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg tirsdag har frifundet Danmark i den såkaldte "Operation Green Desert"-sag, der har stået på i 14 år.

Retten kom frem til, at de irakiske sagsøgere ikke var under dansk jurisdiktion, og at Danmark derfor ikke har overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommen stadfæster dermed en afgørelse fra 2022 i Højesteret i Danmark.

Sagens omdrejningspunkt er en novemberdag i 2004 under den militære operation "Green Desert", hvor 23 civile irakere blev taget som fanger.

Ved operationen blev de taget til fange af irakiske styrker. Godt 350 danske soldater dannede en såkaldt ydre ring.

De danske soldater moniterede de irakiske styrker, som ønskede at anholde mistænkte oprørere i en landsby. Desuden skulle danskerne være mentorer.

I september 2011 stævnede den første af de 23 irakere Forsvarsministeriet.

Under sagen i det danske retssystem forlangte samtlige irakere, at det danske militær skulle betale godtgørelse, fordi de var blevet udsat for tortur og inhuman behandling i et fængsel i Basra.

Men Højesteret fandt i 2022 - ligesom EMD har gjort tirsdag - at de irakiske sagsøgere ikke var under dansk jurisdiktion.

Derudover lød det, at de danske styrker ikke kendte til fængslet, og at man ikke havde "konkret og aktuel grund til at tro", at fangerne ville blive udsat for overgreb.

I forbindelse med Højesterets dom i 2022 gav dommerne en generel rettesnor for udsendte soldater, hvor det lød, at de ikke får carte blanche.

Selv om soldaterne ikke selv tilbageholder enkeltpersoner og overdrager dem til et andet lands myndigheder, er de danske myndigheder ikke fritaget for ethvert ansvar for, hvad der overgår de tilfangetagne, lød det.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - også kaldet Menneskerettighedsdomstolen - er en international domstol, som behandler klager over krænkelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Borgere i Europarådets 46 medlemslande kan klage.

/ritzau/