Dagens overblik: Skæbnetimer i Mellemøsten – israelske kampvogne gør klar
Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Mandag aften tegnede det til, at en våbenhvile var på vej. Men Israel forsatte mandag aften angrebene i den sydlige by Rafah. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Alliance vil skabe historie med kunstig intelligens på dansk: »Det her er kæmpestort«. En række private og offentlige aktører er gået sammen om at udvikle en sprogmodel på dansk.
Rolf Stuhr Petersen ejer mere af København end nogen anden, men anklager om »brutal adfærd« og chikane har fulgt hans selskab gennem 25 år.
Overraskende politisk drejning: Nye »amter« kan vende tilbage. Ifølge Berlingskes oplysninger er en kommission nedsat af regeringen på vej med tre modeller for fremtidens struktur på sundhedsområdet.
Kræftens Bekæmpelse vil se handling efter 11-årig drengs dødsfald. Drengen døde med »overvejende sandsynlighed« på grund af en svampeinfektion fra Rigshospitalets bygninger.
Hidtil ukendt udkast til kriseråd: Køb konserves, powerbank, og hæv kontanter. Interne dokumenter blotter nu et udkast til dele af den plan, som danske myndigheder har arbejdet på i kulissen.

Folk i Gaza jublede i gaderne mandag aften dansk tid, efter Hamas havde accepteret et våbenhvileforslag.
Men kort efter nyheden kom ud, lød det isralske embedsmænd, at Israel ikke kunne genkende, at der findes en aftale. De hævdede, at Hamas havde accepteret en aftale, som skulle være et »blødere« eller »modereret« forslag, som indeholder »vidtrækkende« konklusioner, som Israel ikke kan godtage.
En embedsmand sagde, at Hamas' accept kan være et kneb, som skal få Israel til at se ud som den part, der afviser en fredsaftale.
Israels præsident, Benjamin Netanyahu, siger, at forslaget langtfra lever op til Israels krav. Men Israel vil alligevel sende en forhandlingsdelegation, skriver nyhedsbureauet.
Samtidig intensiverede IDF militæroperationen i Rafah – byen Gaza, der endnu ikke er blevet invaderet. Det besluttede det israelske krigskabinet mandag aften. Det sker for at presse Hamas til at frigive gidsler, sagde Israels premierminister ifølge Reuters. Israel udførte mandag aften således luftangreb i Rafah, mens israelske kampvogne gjorde sig klar til at rykke ind.
Det forkastede forslag om en våbenhvile var inddelt ifølge Al Jazeera i tre faser, som hver skulle vare 42 dage.
Våbenhvilen skulle begynde i første fase sammen med en israelsk tilbagetrækning fra den korridor, som deler det nordlige og det sydlige Gaza.
Anden fase skulle ifølge mediet inkludere »fuldstændig tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza«.
Den tredje fase handler om afslutning af blokaden af Gaza, skriver Al Jazeera.
Nyheden om våbenhvileforslaget kom efter en dag med luftangreb og sort røg over Rafah – byen, som den israelske premierminister længe, trods internationalt modpres, har truet med at invadere med landtropper.
Både Egypten, USA og Danmark advarede mandag direkte Israel imod at invadere Rafah. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sendte således en »kraftig, kraftig appel« til israelerne om at undlade at indlede en landoffensiv i byen.
Efter 13 års trofast partnerskab valgte Dansk Industri i sidste uge at kappe sine økonomiske bånd til Copenhagen Pride.
Tilliden er knækket, lyder det kontante svar fra Dansk Industri, som blandt andet begrunder beslutningen med, at ledelsen i den danske LGBT-festival tilbage i februar 2024 afkrævede svar på, om dens sponsorer har aktiviteter i Israel.
Men Copenhagen Pride har senere hen valgt at undskylde og sagt, at der alligevel ikke vil blive stillet krav til partnerskaberne.
Så hvorfor er dén undskyldning ikke nok for Dansk Industri?
Gæst: Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i Dansk Industri
Sundhed | Nyere forskning viser, at det faktisk har betydning, hvornår vi spiser vores måltider, hvis vi vil undgå sygdomme og overvægt.
Fædre | Der er stadig forskel på far og mor. Og det er til stor frustration for flere fædre, fortæller psykolog Morten Kragh.
Økonomi | Danskernes jobfest kan komme gennem oprørte vande, når hundredtusindvis af danskere når den tredje alder. Ny analyse viser, hvor hårdt det rammer.
I dag begynder Eurovision i Malmø med den første seminale.
Men der er lige så meget fokus på politik som musik: Begivenheden er blevet sprængfarlig, eftersom der er arrangeret flere demonstrationer mod Israels deltagelse i konkurrencen.
Vi følger udviklingen på Berlingske.
Og læs også interviewet med den danske deltager Saba, som kommer med et opsigtsvækkende svar, da Berlingske spørger, om hun håber på at vinde.
God dag!