Da vidnet træder ind i retssalen, ser manden fra Korsør kort op: »Vi har været venner i 15 år. Desværre«

Tiltaltes bedste ven kendte den 13-årige pige, som blev bortført og udsat for overgreb i 27 timer i april sidste år. På dag ti i Korsør-sagen vidner vennen i retten, hvor han beskriver tiltalte som »hjælpsom, flink og rar«.

Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station 10. juli 2016. Jens Nørgaard Larsen Grafik: Kristian Stauning

Da vidnet sætter sig på stolen midt i den store nævningesal i Retten i Næstved, ser han frem for sig. 

I dag sidder han i rum med en mand, han har brugt adskillige timer sammen med, siden de mødte hinanden på en ungdomsuddannelse i 2008.