Coronaeffekt: Sygeplejersker valfarter tilbage til sundhedsvæsenet

I årevis har der været mangel på sygeplejersker på hospitalerne, og ved det seneste folketingsvalg kappedes partierne stort set om at love, at de ville sikre masser af sygeplejersker. Under coronaepidemien er der pludselig begyndt at ske noget.

En del sygeplejersker er vendt tilbage til faget, hvor de nu især medvirker ved coronaundersøgelser i testcentrene. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det vælter på det nærmeste ind med sygeplejersker, der vil ansættes i sundhedsvæsenet. En medvirkende årsag er, at de ønsker at bidrage til at håndtere coronakrisen ved blandt andet at være med til at teste danskere, der frygter at blive ramt af covid-19-smitten.

Det fremgår af en orientering til forretningsudvalget i Region Hovedstaden, der i de første tre kvartaler af 2020 fik øget beskæftigelsen af sygeplejersker med 261 årsværk