Coronakrisen har sendt tusinder af patienter til behandling på privathospitaler, som i stort omfang har været med til at bekæmpe de lange ventelister, der er opstået under den omfattende nedlukning af samfundet og sundhedsvæsenet.
I løbet af marts og april fik hundredtusindvis af patienter aflyst og udskudt deres operationer og ambulante besøg på de offentlige hospitaler, fordi ressourcerne i stedet skulle bruges til at håndtere et forventet enormt rykind af coronapatienter.