Ensomhed. Depression. Angst.
Der har været bred bekymring for, hvordan coronakrisen har påvirket unges mentale helbred og sundhed som følge af, at de ikke kunne komme i skole, se vennerne eller gå i byen.
Et studie fra Københavns Universitet viser nu, at vi muligvis ikke behøver at være helt så bekymrede. Det fortæller Katrine Strandberg-Larsen, der er lektor i folkesundhedsvidenskab og har ledet studiet.
»Vi fandt ikke stærke indikationer for en vedvarende negativ effekt på det mentale helbred målt som livskvalitet, mental trivsel og ensomhed. Hverken ved den første eller den anden længerevarende nedlukning af landet,« siger hun i en pressemeddelelse.
Studiet er baseret på data fra 30.000 unge i alderen fra 18 til 24 år. Før, under og efter de to store coronanedlukninger har de svaret på en række spørgsmål, der handler om livskvalitet, mental trivsel og ensomhed.
Og udfaldet er overordnet betryggende, vurderer Katrine Strandberg-Larsen.
Dyk under nedlukning
For nylig offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en stor rapport om danskernes sundhed, Sundhedsprofilen. Den tegner det, som forskere på Københavns Universitet kalder »et dystert billede af de unges mentale helbred«.
Men det er altså umiddelbart ikke coronakrisen, der kan tilskrives denne tilstand. I hvert fald ikke på lang sigt.
Selvom der ikke er længerevarende konsekvenser, tyder det dog på, at unges mentale helbred dykkede under både første og anden nedlukning.
Den mentale sundhed var ifølge tallene på det laveste niveau under den mest omfattende nedlukning i 2020.
»Det tyder på, at der er tale om en chokeffekt. At når noget stort rammer, så påvirker det vores velbefindende. Men det er jo et eller andet sted også udtryk for noget sundt, at man reagerer på det, der sker i verden omkring os,« siger Katrine Strandberg-Larsen.
I takt med at den første gradvise genåbning, var den mentale trivsel dog på samme niveau som tidligere. Livskvaliteten forblev dog ifølge studiet lavere et stykke tid.
