Chefredaktør passet op på gaden af Gaza-aktivister: »Hvordan har du det med at støtte et folkedrab?«

Aktivister forsøger i en video, som florerer på sociale medier, at konfrontere chefredaktør Martin Krasnik med hans tidligere udtalelser omkring krigen i Gaza. Nu fortæller en af aktivisterne, hvorfor han mener, at det kan retfærdiggøres.

Lige foran Weekendavisen i Pilestræde bliver chefredaktør Martin Krasnik passet op af en aktivist med spørgsmålet: »Mener du stadig, at Israel fører en retfærdig krig mod palæstinenserne?«

»Du kan jo læse, hvad jeg skriver om det i avisen,« svarer Martin Krasnik, som går derfra med raske skridt, mens aktivisten følger efter ham.