Essay: Jeg må indrømme en vis skepsis, da jeg tog på mit livs første charterferie. Jeg tog afsted, forsøgte at finde noget ægte at klamre mig til, men fandt ud af, at jeg var galt på den. Charterferien er radikalt ægte, og skammen må dø. Tag på charterferie og bliv sat fri.
Voksne mennesker bør ikke tælle andre voksne mennesker. Man tæller børn, man tæller får, man tæller måske penge, men man tæller ikke voksne. Der er de voksne, der er, og hvis der mangler én, må det være dennes eget problem, og jeg er sjældent kategorisk, men sådan må det alligevel være.
Der skete så det, at jeg, et voksent menneske, i sidste uge blev talt. Jeg sad i en bus nede på Kreta, det havde været en lang dag, min datter, halvandet år gammel, var træt, vi havde været oppe klokken fire for at nå den første flyver, hun nogensinde havde været på, og nu gik så en anden voksen, en ung mand med et professionelt smil, ned langs sæderne og talte os. Der var, viste det sig, netop så mange af os, som der skulle være, og det var jo godt nok.
