Under coronanedlukningerne udførte kvinder stadig flest huslige pligter i hjemmet, selv om både manden og kvinden var hjemsendt. Det har fået filosoffer fra Cambridge til at komme med et bud på, hvorfor kvinder knokler mere i hjemmet end mænd.
Filosoffer fra hæderkronede Cambridge University har fremsat en ny teori, der måske kan forklare, hvorfor kvinder ordner langt flere ting i hjemmet end mænd, og hvorfor mænd ikke bemærker dette.
Det bygger på erfaringer under coronanedlukningerne og på en teori, som psykologen James J. Gibson udviklede fra 1960erne, og som handler om, hvordan vi anskuer verden.
Den ulige fordeling af huslige pligter har været forklaret med, at mænd i højere grad arbejder væk fra hjemmet, mens kvinder oftere er på deltid. Konsekvensen af den forklaring, mener forskerne, burde være, at huslige pligter under coronanedlukningerne blev mere ligeligt fordelt mellem mand og kvinde.
»Men det faktum, at uligheden i huslige pligter bestod under pandemien, hvor begge var hjemsendt, og mænd ikke bemærkede det, viser, at det ikke kan være hele forklaringen,« forklarer Dr. Tom McClelland, fra Cambridge Universitys Department of History and Philosophy of Science i en pressemeddelelse.
Derfor mener Tom McClelland og en kollega, professor Paulina Sliwa, at uligheden, og det at mænd ikke bemærker den, skal forklares med James J. Gibsons »Affordance-Teori«.
Den handler groft sagt om, hvilke muligheder for aktivitet vi ser i det objekt, vi betragter. Nogle vil se et træ, som noget man kan klatre i, mens andre bare ser et træ. En kop, kan bruges til at drikke en tår vand, men kan også ses som et sted at plante en blomst.
Forskerne mener, at når kvinder ser beskidte tallerkener, ser de dem som noget, der kan vaskes op, mens mænd blot ser beskidte tallerkener. På samme måde ser mænd et halvtomt køleskab, hvor kvinder ser et køleskab, der skal fyldes, og at mænd ser krummer på bordet, mens kvinder ser krummer, der skal fjernes fra bordet. Det er det, som Gibson kalder »affordances« – et ord, han selv opfandt, og som blandt andet er forsøgt oversat til ordet »tjenligheder« på dansk.
»Hjerneforskning har vist, at hjernen reagerer ved at forberede os på en fysisk handling, når vi bliver bevidste om en »affordance«. Dette kan variere fra en mindre tilskyndelse til et overvældende behov, men uanset er det krævende ikke at handle på impulsen,« forklarer Pauline Sliwa, der netop er skiftet fra Cambridge til universitetet i Wien.
Det betyder, at når man først har registreret beskidte tallerkener, der kan vaskes, bliver de en kilde til irritation, indtil de er vasket.
»Det sætter kvinder i en catch-22-situation, hvor der enten vil være ulighed i de huslige pligter eller ulighed i den psykiske belastning,« siger Sliwa.
Forskerne vurderer ikke, at forskellen i vores opfattelse af objekter er medfødt, men i stedet er dannet af sociale normer. Derfor kan mænd træne sig til at handle, når de for eksempel ser brødkrummer på køkkenbordet.
»Hvis en mand beslutter sig for at fjerne krummer, hver gang han venter på, at vandet koger, så klarer han ikke bare en opgave i hjemmet, men træner også sig selv til på sigt at kunne identificere nye handlemuligheder i objekter,« forklarer Tom McClelland.
Forskerne mener, at blandt andet en mere ligelig fordelt barsel vil forbedre mænds evne til at se huslige pligter og omsorgsmuligheder.
