Busser omdirigeres på grund af politiindsats i Handrup
Østjyllands Politi rykkede mandag formiddag ud på Djursland for at undersøge et mistænkeligt forhold.
Østjyllands Politi rykkede mandag formiddag ud på Djursland for at undersøge et mistænkeligt forhold.
Østjyllands Politi forsøger mandag at komme i kontakt med en person, der formodes at befinde sig på en adresse i Handrup nær Ebeltoft.
Politiets tilstedeværelse betyder, at busser i området vil få ændret deres ruter.
Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Der er umiddelbart ingen fare for personer i området.
Kort før middag oplyste Østjyllands Politi, at flere patruljer var på vej til Djursland i forbindelse med undersøgelsen af et mistænkeligt forhold.
Politiet har desuden tidligere på dagen opfordret personer i området til at følge politiets anvisninger.
Hvorfor politiet vil i kontakt med en konkret person, oplyses ikke.
/ritzau/