En bus er kørt ind i en bygning i krydset ved Øster Voldgade og Sølvgade i København.

Det viser billeder fra stedet tidligt søndag morgen.

En bus har søndag morgen påkørt en bygning i krydset Øster Voldgade og Sølvgade i København. 
En bus har søndag morgen påkørt en bygning i krydset Øster Voldgade og Sølvgade i København.  Steven Knap/Ritzau Scanpix

Buschaufføren og 17 passagerer er efter ulykken blevet sendt på skadestuen som lettere tilskadekomne. Seks passagerer er uskadte.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X. 

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen fortalte tidligere søndag morgen til Ekstra Bladet, at der primært er tale om unge mennesker, der har været i byen og er på vej hjem.

Det pågældende kryds er nu afspærret for trafik.

En bus har søndag morgen påkørt en bygning i krydset Øster Voldgade og Sølvgade i København. 
En bus har søndag morgen påkørt en bygning i krydset Øster Voldgade og Sølvgade i København.  Steven Knap/Ritzau Scanpix

Tidshorisonten for, hvornår det vil blive genåbnet, er ukendt, skriver politiet i et opslag.

Hvad der førte til, at bussen kørte ind i bygningen, står ikke klart.

Bygningen, som bussen har påkørt, er Sølvgades Kaserne, der tidligere har fungeret som kaserne og DSB's gamle hovedkontor, men i dag er blevet lavet om til studieboliger.

Bussen kan først blive fjernet, når bygningsfacaden er blevet afstivet efter ulykken, skriver politiet videre på X.

/ritzau/