»Fuldstændig frihed«.
Sådan lød beskeden til syv kommuner i Statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved folketingets åbning tirsdag.
Fremover får syv kommuner nemlig mere frihed på et udvalgt velfærdsområde. Det betyder blandt andet, at kommunerne vil blive fritaget for så meget statslig regulering og lovgivning på området som muligt.
»I stedet lader vi mennesker tage ansvaret selv. Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger. Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord,« lød det fra Mette Frederiksen (S) i talen om forsøget, der foreløbigt varer tre år, og skal omfatte velfærdsområderne folkeskolen, dagtilbud og ældreplejen.
Helsingør Kommune er én af de kommuner, der får mere frihed på daginstitutionsområdet. Og her er borgmester Benedikte Kiær fra de Konservative positiv stemt over for tiltaget.
»Det gør en stor forskel. Selvfølgelig, vil der være enkelte hegnspæle og ting, som vi skal tilbyde. Men fra at meget er defineret på forhånd, kan vi nu selv beskrive, hvordan vi vil arbejde i de enkelte institutioner,« siger Benedikte Kiær (K).
Hun hilser udsigterne til mindre bureaukrati velkomment, og forventer at borgerne og de ansatte på området i kommunen, vil blive inddraget mere.
»I vores velfærdssamfund er der med årene bare kommet flere og flere regler, både fra Christiansborg og i kommunerne. Så det bliver spændende at se, hvad de friere rammer vil føre med sig,« siger Benedikte Kiær.
Mere plads til inddragelse
Også i Holbæk Kommune glæder borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) sig over udsigten til mere frihed – her er det folkeskolen, der skal »sættes fri«, og ligesom i Helsingør håber man, at det giver bedre muligheder for at indrette sig mere frit.
»Der er da lovgivning, der ikke altid giver mening, men er dikteret fra Christiansborg. Derfor giver det langt bedre mulighed for, at vi sammen med alle brugere i folkeskolen, børnene og pædagoger kan få en grundig snak om, hvilken folkeskole, vi ønsker,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Borgmesteren understreger dog, at de først skal igennem en forhandlingsproces på Christiansborg, før det for alvor føres ud i livet. Hun kan derfor ikke endnu blive helt konkret på, hvordan den øgede frihed præcis vil udmønte sig i kommunen, siger hun.
»Når lovgivningen bliver sat fri, skal vi ind og se på, hvad der giver mening i fællesskab med borgere. Det kan eksempelvis være, om vi stadig ønsker krav om nationale test. Det gør vi nok ikke, men det er alt sammen noget, vi skal have en snak om,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Benedikte Kiær peger på, at det for eksempel kan give de enkelte daginstitutioner mulighed for at vælge læringsplanerne fra, eller at man som daginstitution stiller flere krav til forældrene.
»Som forældre vil du få større indflydelse på dit barns daginstitution. Forældrebestyrelserne vil få nogle helt andre muskler at spille med, og vil kunne indgå et samarbejde med ledere og medarbejderne om, hvordan kommunens institutioner fremover skal se ud,« siger hun.
Friheden forpligter
Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), trækker regeringens forslag blandt andet på de »positive erfaringer« fra corona-foråret, der gav plads til flere lokale løsninger.
»Både pædagoger og lærerne har sagt, at der selvfølgelig har været store vanskeligheder. Men omvendt har der faktisk også været en kæmpe stor frihed fra alle de regler, som både kommunerne og vi som stat laver,« siger hun til Ritzau.
»Man giver daginstitutionerne og skolerne fri til at definere: Hvad er den gode skole og daginstitution? Det er et meget langt skridt at gå – også i forhold til det man gjorde med frikommuneforsøgene,« siger hun til mediet.
Til gengæld forpligter den øgede frihed til at »levere bedre resultater«, understregede Mette Frederiksen i talen.
Det nye tiltag om at sætte kommunerne fri skal blandt andet ses i lyset af TV 2-dokumentaren »Plejehjemmene bag facaden«. Dokumentaren byggede på skjulte optagelser af blandt andet plejehjemsbeboeren Else, der over sommeren skabte megen debat om kvaliteten af velfærdsydelserne, og som statsministeren i åbningstalen kalder både nedværdigende og umenneskelige.
Det er ikke første gang, at en regering har forsøgt at reducere bureaukratiet i kommunerne. Eksempelvis kørte frikommuneforsøgene blandt andet under VLAK-regeringen, der var en forsøgsordning, hvor udvalgte kommuner fik mere frihed til at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Men i starten af året droppede den nuværende S-regering nye forsøg for perioden 2019 til 2023.
Der vil fortsat være lovgivning som kommunerne skal indrette sig efter. Eksempelvis vil undervisningen fortsat være gratis, og eleverne skal til deres afgangseksamen. Blandt de udvalgte kommuner er også Rebild, Viborg, Middelfart, Langeland og Esbjerg.