Som Berlingske tidligere har beskrevet, har 1813-telefonen været ramt af lange ventetider.
Nu viser en opgørelse fra Region Hovedstaden, som Berlingske og TV 2 Lorry har modtaget, at der stadig er problemer med, at mange borgere må vente længe i telefonkøen.
Regionens egen målsætning er, at 90 procent af opkaldene skal besvares inden for tre minutter, og alle opkald skal besvares inden for ti minutter.
Men det lever Region Hovedstaden ikke op til.
35,1 procent af opkaldene blev besvaret inden for tre minutter, og 57 procent blev besvaret inden for ti minutter, viser tal for første kvartal 2022.
Problemstillingen er som nævnt langtfra ny.
I oktober 2021 fortalte en række medarbejdere om dårligt arbejdsmiljø, og at man afsluttede opkald hurtigt for ikke at komme i unåde hos ledelsen. Efterfølgende fratrådte flere ledere inklusive direktøren.
Jonas Egebart har været direktør for Akutberedskabet i cirka tre måneder. Han erkender, at det fortsat ikke er godt nok.
»Først og fremmest vil jeg sige undskyld. Det er ikke i orden, og det er ikke meningen, at man, når man ringer og beder om akut hjælp, skal sidde i kø i måske 10, 15, 20, 30 minutter eller måske helt op til timer, som det er nogle gange på de allertravleste tidspunkter, siger Jonas Egebart ifølge TV 2 Lorry.
Akutberedskabet forsøger at nedbringe ventetiderne ved at øge 1813-bemandingen og blandt andet øge brugen af hjemmearbejde. Men på grund af sygeplejerskemanglen er det vanskeligt, lyder det.
I januar besluttede Region Hovedstadens forretningsudvalg at nedsætte en taskforce bestående af blandt andet hospitalsdirektører og Jonas Egebart. Arbejdsgruppen skal til juni være klar med en plan for at forbedre situationen.
Siden Berlingske i februar skrev om, at det tog over en time at besvare 17 procent af opkaldene, ser situationen bedre ud, selvom problemerne ikke er løst. Den seneste uge var tallet nede på fem procent.
