To minutter efter praktiserende læge Karin Zimmer havde åbnet for telefoniske henvendelser, stod der 36 patienter i kø til at komme i kontakt med lægen i Hørsholm.
Rigtigt mange havde spørgsmål om coronasmitten og ville vide, om de kunne rejse dér eller dér hen, eller havde hørt om én, der måske var coronasmittet på den lokale skole.
»Der kommer rigtigt mange henvendelser om corona, og vi kan godt forvente, at trykket vil blive endnu større, efterhånden som der kommer flere og flere smittede og flere og flere med symptomer,« siger Karin Zimmer, der også er formand for de praktiserende læger i Region Hovedstaden.
Hun appellerer nu til, at borgerne i større udstrækning selv orienterer sig om coronaudfordringen og kun kontakter praktiserende læger, 1813 og lægevagterne, hvis der er symptomer på luftvejsinfektion.
»Det er et problem, hvis det i vid udstrækning er raske, bekymrede borgere, der optager telefonlinjerne til lægerne. Det kan betyde, at syge med et reelt behov for at blive sundhedsfagligt betjent ikke kan komme igennem. Derfor må vi prøve at få folk til selv at orientere sig, før de begynder at trykke på knapperne til lægerne,« siger Karin Zimmer.
90 er smittede
Udmeldingen fra de praktiserende læger i hovedstaden kommer samtidig med, at antallet af coronasmittede i Danmark mandag steg markant – først fra 35 til 59 og senere på dagen til 90.
Seks er så hårdt mærkede af sygdommen, at det har været nødvendigt at indlægge dem på hospitalet; dog ikke på intensivafdelinger for de mest truede patienter.
Der er også børn blandt de smittede, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Berlingske.
Dertil kommer, at 770 personer er sat i karantæne, oplyser myndighederne.
Og det slutter langt fra her.
Forventningen er, at vi kommer til at se flere og flere smittede i det danske samfund, hvor myndighederne nu har opgraderet risikovurderingen til »høj«.
»Vi vil også begynde at se smittespredning på trods af vores inddæmningsstrategi og de tiltag, der er taget,« sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde mandag.
Den danske strategi er fortsat at forsinke og forhale spredningen af virus, til vi når hen til en årstid, hvor den ikke spreder sig så hastigt.
Der kan komme en situation, hvor omfanget af smittede bliver så stort, at man ifølge direktøren må skifte strategi til en såkaldt afbødningsstrategi, hvor fokus bliver på at finde og behandle de »meget syge« samt beskytte udsatte på for eksempel plejehjemmene og blandt kronisk syge.
I denne fase kan det blandt andet komme på tale med øget brug af hjemmearbejde og opfordringer til at holde forlængede weekender og ferie – alt sammen med det formål at reducere de fysiske kontakter mellem danskerne og dermed smitterisikoen.
»Men der er vi ikke endnu,« understregede Søren Brostrøm.
Det store antal henvendelser til de praktiserende læger og de bekymringer, det udløser her, kommer også, efter at akuttelefonen i hovedstaden, 1813, har været tæt på at blive lagt ned af henvendelser fra bekymrede, raske borgere, som ønsker informationer om coronasmitten.
Region Hovedstaden oplyser til Berlingske, at der i marts indtil videre har været 4.000 opkald om coronavirus til Akuttelefonen 1813.
På en almindelig hverdag er der cirka 2.000 opkald til Akuttelefonen, mens tallet ligger på omkring 3.500 for en lørdag eller søndag.
Opkaldene vedrørende corona tager desuden generelt længere tid at afklare, da alle opkald bliver vendt med en infektionsmedicinsk bagvagt på Hvidovre Hospital, oplyser regionen.
De mange opkald har også fået stabschef i Den Nationale Operative Stab, vicepolitiinspektør John Jensen, til at appellere til borgerne i stedet at bruge den coronahotline, der er oprettet.
»På sigt kan man sige, at når de personer, der skal have generel vejledning, bruger 1813, så bliver køen på telefonen enormt stor for dem, som virkelig skal igennem med noget sundhedsfagligt,« sagde han til Ritzau.
Sundhedsvæsenet presses også af, at der er medarbejdere, som på den ene eller anden måde bliver ramt af situationen og i perioder må holde sig væk fra deres arbejdsplads.
Ni medarbejdere på Nordsjællands Hospital i Hillerød blev forleden sendt i karantæne efter at have været i berøring med en patient med corona.
Ligeledes er et større antal medarbejdere blevet bedt om at holde sig hjemme i en periode, fordi de har været i Norditalien eller andre lande og område med udbredt coronasmitte.
I Region Hovedstaden er 58 ansatte på hospitalerne på den ene eller anden måde berørt af coronavirus, viser en opgørelse fra søndag aften.
Det er et lavere antal end tidligere oplyst, men det skyldes, at nogle ansatte er vendt tilbage igen enten på grund af udløb af de 14 dage eller clearing fra sundhedsmyndighederne.
Sundhedssystemer er rystede
Det danske sundhedsvæsen er derfor på flere fronter under et stigende pres – ligesom det er tilfældet i langt de fleste lande.
Indtrykket er, at det danske sundhedsvæsen har været meget proaktivt og dygtigt i forhold til at forberede sig, og at de danske hospitaler er på forkant med udviklingen.Helle Samuelsen, lektor på Københavns Universitet
»Det er klart, at coronavirussen ryster det danske og de europæiske sundhedssystemer. Det er der ingen tvivl om. Man ved jo ikke, hvordan det vil udvikle sig, så man er hele tiden i gang med at forberede sig til næste niveau og skala,« siger lektor på Københavns Universitet Helle Samuelsen, som har forsket i sundhedssystemers håndtering af særlige krisesituationer.
Hun ser særligt to potentielt store problemer.
Dels hvis sundhedspersoner selv rammes på den ene eller anden måde og således ikke kan tage sig af patienterne.
Dels at der kommer så mange syge, at det kan komme til at tage ressourcer fra andre, livstruede patienter.
»Man har for eksempel set i Afrika med ebolaepidemien, at almindelige malariatilfælde ikke kunne blive behandlet, fordi ebola fyldte hospitalerne. Det forekom også, at sundhedspersonale selv blev ramt eller blev så forskrækkede, at de flygtede fra hospitalet,« siger Helle Samuelsen.
Hun understreger dog også, at det danske sundhedsvæsen er betydeligt mere robust, og at der er »meget langt endnu«, før man kan risikere at havne der.
»Indtrykket er, at det danske sundhedsvæsen har været meget proaktivt og dygtigt i forhold til at forberede sig, og at de danske hospitaler er på forkant med udviklingen,« siger Helle Samuelsen.
