Et akut sporarbejde giver problemer for S-togene onsdag.
Stort set alle S-togs linjer i hovedstaden kører uregelmæssigt og med forsinkelse fra morgenstunden.
Det oplyser DSBs pressevagt.
»Det skyldes et akut sporarbejde på Frederikssundsbanen,« oplyser DSB.
Det er kun linje A og F, der ikke er berørt.
De andre linjer kører ifølge DSBs hjemmeside uregelmæssigt.
Linje B kører Høje Taastrup - Dyssegård og igen mellem Buddinge - Farum (mellem Dyssegård og Buddinge kører der togbusser.)
Linje Bx kører ikke.
Linje C kører med færre S-tog og kører kun mellem Ballerup og Klampenborg.
Linje E kører med færre S-tog.
Linje H kører Frederikssund - Ballerup og standser på alle stationer.
Det er endnu uvist, præcist hvor lang tid, sporarbejdet vil påvirke de berørte linjer, men DSB kommer med en status omkring klokken otte.

