Den seneste måned har den ene historie afløst den anden om unge, velfungerende skoleelever, der pludselig mistrives midt i coronakrisen som konsekvens af hjemmeundervisning.
Og det ser ikke ud til, at en kommende genåbning af Danmark bliver deres redningskrans.
Den indsatsgruppe, der rådgiver regeringen, har indstillet til, at blot nogle elever i Vestjylland, Nordjylland og på Bornholm kan komme tilbage til klasseværelserne – mens det store flertal fortsat må blive hjemme på værelset med skærmundervisning, frustrationer og mangel på kontakt med venner og lærere.
Og det får nu en række organisationer til at rette en yderligere skærpet kritik af, hvilke enorme konsekvenser nedlukningen har for landets børn og unge.
For man kan ikke kompensere for de langvarige konsekvenser, som nedlukningen har for børns trivsel, på samme måde som man kan kompensere virksomheder med hjælpepakker.
De trivselsproblemer og sociale problemer, vi har, er blodrøde. Det har så store konsekvenser for både børn og familier som helhed, og man kan godt blive bekymret for, at kuren er ved at blive en sygdom. Man kan ikke kompensere sig ud af de langsigtede konsekvenser for skoleeleverne.Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Det er det overordnede budskab fra Børns Vilkår i kølvandet på indsatsgruppens indstilling, der peger i retning af, at størstedelen af landets ældste elever ikke kommer tilbage til klasseværelserne foreløbig.
»De trivselsproblemer og sociale problemer, vi har, er blodrøde. Det har så store konsekvenser for både børn og familier som helhed, og man kan godt blive bekymret for, at kuren er ved at blive værre end sygdommen. Man kan ikke kompensere sig ud af de langsigtede konsekvenser for skoleeleverne,« siger direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
Mistrivsel og ensomhed
Også netværket Headspace, der har 18 rådgivningscentre rundt om i landet for børn og unge i alderen 12-25 år, er kritiske over for, at en stor del af landets skoleelever højst sandsynligt ikke kommer tilbage til fysisk undervisning foreløbig.
»Ensomhed, mangel på social kontakt, mistrivsel og bekymringer for fremtiden – det er ting, som bliver værre hver dag, uge, måned, hvor de unge går derhjemme, og som kun forværres, hvis nedlukningen fortsætter,« siger Susanne Mathiesen, centerchef for flere af Headspace-netværkets jyske centre.
Headspace har under coronakrisen set en stigning i antallet af tunge henvendelser fra børn, som omhandler alt fra selvmordstanker til ensomhed og bekymringer for, hvordan de skal klare sig i fremtiden.
»Vi får mange henvendelser fra unge, der bekymrer sig for, hvorvidt de får gode nok karakterer, og om de kan komme ind på gymnasium eller videregående uddannelser. Vi ser et enormt pres på deres trivsel, og det vil kun blive værre, hvis de fortsat skal gå derhjemme.«
Og netop børnenes trivsel er blevet hårdt ramt ifølge en ny undersøgelse, som Skole og Forældre har foretaget blandt 592 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at 45 procent af forældrene til børn i folkeskolen vurderer, at perioden med coronavirus har påvirket deres barns trivsel negativt eller meget negativt.
Særligt sårbare får det værre
Indsatsgruppen, som har regnet på konsekvenserne af en gradvis genåbning, afleverede mandag aften indstillingen til Folketingets partier. Risikoen ved, at 5.-8. klasser kommer tilbage i skole, fremgår ikke af indstillingen, og det undrer formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen.
»Det er påfaldende, at der slet ikke er regnet på at åbne op for 5.-8 klasserne i denne omgang. Det undrer mig, for der er ingen tvivl om, at det øger risikoen for psykisk mistrivsel, at børnene fortsat er derhjemme. Det antager jeg, at man er helt klar over, og at det derfor er en afvejning, der er lavet.«
Rigtig mange børn trives ikke i det her, og det viser sig i form af angst, depression og andre psykiske symptomer.Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening
Eva Secher Mathiasen mener, at de store konsekvenser, som nedlukningen har haft for børn og unge, fortsat vil udvikle sig, hvis de ikke får mulighed for at komme tilbage i skole.
»Rigtig mange børn trives ikke i det her, og det viser sig i form af angst, depression og andre psykiske symptomer.«
Hun påpeger, at det er vigtigt, at man yder en ekstra indsats for at sikre de særligt sårbare elevers trivsel, hvis de fortsat skal vente på at komme tilbage til fysisk undervisning.
»Mange børn og unge skal nok klare det – perioden bliver en belastning for dem, men de kommer igennem det. Men der er børn, som allerede har det svært, der kan få det værre. Det er vigtigt, at man iværksætter mere opsøgende arbejde, så man sikrer, at de opdages og får hjælp. Vi bør være temmelig bekymrede for, om der er nogen i alvorlig mistrivsel, som bliver overset.«

Husk det til forhandlingerne
Hvordan og i hvor høj grad Danmark genåbnes, bliver danskerne klogere på onsdag, når regeringen melder ud, hvilke restriktioner der kan lempes, og hvilke der forlænges.
Og her håber Rasmus Kjeldahl, at man i de politiske forhandlinger, der er foregået på Christiansborg tirsdag, har »vendt hver en sten for at få alle børn tilbage til skolerne«.
»Det er meget svært for de børn og unge, der ikke kommer med. Med det, der er lagt op til, er det nærmest kun en symbolsk handling, selvom nogle elever får glæde af det,« siger han med opfordring til, at det er den »fælles fremtid«, der prioriteres.
Han pointerer dog, at han ikke vil sætte spørgsmålstegn ved myndighedernes beregninger.
Når børnene ikke kommer i skole, opstår der nemlig sociale bobler blandt eleverne, som ikke alle er en del af. Det sker, fordi forældre og elever tolker restriktionerne forskelligt, og derfor får nogle børn lov til at se deres venner, mens andre ikke gør. Ensomhed, familieskænderier og faglige bekymringer fylder derfor meget hos børnene ifølge Børns Vilkår.
Rasmus Kjeldahl frygter, at titusindvis af børn falder udenfor socialt, hvis restriktionerne fortsætter, og der kun åbnes op efter de anbefalinger, der blev fremlagt mandag aften. Anden bølge har nemlig været endnu værre for børnene, fordi håbløsheden melder sig mere, jo længere tid der går.
»Hvis der går længere tid, før alle elever kan komme tilbage, håber jeg som minimum, at kommunerne og skolerne forpligter sig til at lave udendørs tilbud for skoleeleverne, der kan foregå i mindre grupper, så de kan se hinanden på forsvarlig vis,« siger han.
Børns Vilkår har også selv lavet onlineforløb, der fokuserer på trivsel og er gratis for skolerne.