Bølger af danske soldater er på vej til Ukraine for at lære krig

Analyse: Det er ikke nyt med danske soldater i Ukraine. Men hidtil har det været på absolut topniveau for at knytte forbindelser og få overblik over, hvor der er erfaringer at hente ud af krigen. Nu er det befalingsmændenes og officerer af lavere rangs tur til at lære, hvordan de skal føre krig mod Rusland.

Danske soldater skal til Ukraine for at lære at føre krig med de droner, som er blevet slagmarkens allerstørste dræber – det kunne Berlingske afsløre allerede i forrige uge

Oplysningen kom fra Hærens chef, Peter Boysen, da vi interviewede ham om, hvorfor Danmark har indkøbt såkaldte kamikazedroner, som både Ukraine og Rusland er blevet verdensmestre i at bruge, og som helt grundlæggende har ændret krigens natur.