Blå partier: Eftersøgt jihadist skal aldrig tilbage til Danmark

Den terrorsigtede syrien-jihadist Ahmed el-Haj, der vakte opsigt ved at skyde til måls efter billeder af kendte danskere, skal ikke retsforfølges i Danmark, selvom Rigsadvokaten har anmodet Tyrkiet om en udlevering, mener flere politikere.

ARKIVFOTO. Flere danske politikere mener ikke, at den terrorsigtede jihadist Ahmed El-Haj skal udleveres fra Tyrkiet og retsforfølges i Danmark, selvom den øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, anmodede om det i slutningen af 2017. STRINGER/SCANPIX

Dansk politi og den danske anklagemyndighed bør nu suspendere en begæring om at få udleveret den 26-årige danske statsborger Ahmed ej-Haj, der er internationalt efterlyst for terrorisme og i øjeblikket er tilbageholdt i Tyrkiet, hvor han afventer udlevering til Danmark.

Det mener formanden for Folketingets forsvarsudvalg, den konservative retsordfører Naser Khader.