En 26-årig mand kørte ifølge politiet »vanvidskørsel« natten til søndag på Amager Boulevard i København.
Det skriver Københavns Politi på Twitter.
Bilisten blev under en laserkontrol målt til en hastighed på 104 kilometer i timen, men på den pågældende strækning må man kun køre 50 kilometer i timen.
En hastighed på mindst 100 kilometer i timen og mere end det dobbelte af det tilladte opfylder lovens kriterier for vanvidskørsel. Politiet valgte derfor at beslaglægge bilen og inddrage bilistens førerret.
Tidligere på måneden blev en mandlig bilist på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Ryparken taget i at køre mindst 123 kilometer i timen på en strækning, hvor man – selv om det er en motorvej – kun måtte køre 60 kilometer i timen.
Manden fik ligeledes beslaglagt bilen og inddraget sin førerret.
De to mænd er blot et par eksempler på den stribe af personer, som er blevet sigtet for vanvidskørsel, siden loven blev ændret med virkning fra 31. marts 2021.
Højesteret har kaldt beslaglæggelse for »retmæssig«
Lovændringen betød, at en bil brugt til vanvidskørsel kan blive beslaglagt af politiet og konfiskeret af en domstol, uanset om det er ejeren eller en anden, der sidder ved rattet.
Det har ført til kritik, fordi bilejeren rammes, selvom vedkommende ikke har overtrådt loven, men blot lånt sin bil ud til en færdselssynder.
Om manden i det konkrete tilfælde ejer bilen, har Berlingske ikke oplysninger om.
I oktober 2022 tog Højesteret stilling til en konkret sag om vanvidskørsel, hvor en 57-årig bankmand, der var ude for at hente takeaway på Englandsvej på Amager, kørte vanvidskørsel i en bil, som han ikke selv ejede.
Han havde lånt bilen af sin kone. Men det var hverken hende eller det biludlejningsfirma, som hun arbejdede i, som ejede bilen. Den var ejet af Nordania Finans, som protesterede imod beslaglæggelsen.
Højesteret nåede i enstemmighed frem til, at beslaglæggelsen i det konkrete tilfælde var »retmæssig«.
I 2022 har politiet beslaglagt 1.207 køretøjer efter reglerne om vanvidskørsel.
